Kære forældre, jeres børn vil så gerne være lidt mere sammen med jer.

Kære mor.

Kunne du tænke dig en hyggelig morgenstund eller eftermiddag sammen med mig. Jeg ved godt, at du har travlt med min nye lillesøster. Og jeg ved godt du er træt og gerne vil hvile dig, mens hun sover. Nu har vi haft hende i 4 måneder, og jeg synes hun er ved at blive rigtig sød. Jeg kunne godt tænke mig, at hygge lidt mere sammen med jer der hjemme, og jeg tænker meget på jer, mens jeg er i børnehaven. Nogle dage bliver jeg helt trist ved tanken om, at I bare går derhjemme – og så kan jeg slet ikke komme i gang med at lege med mine venner – så hjælper de voksne mig heldigvis. Jeg ved godt, det er nemmest at far henter mig på vej hjem fra arbejde, men jeg synes det kunne være hyggeligt hvis du og lillesøster kom og hentede mig tidligt en dag. Så kunne vi gå og snakke på vej hjem, måske se lidt fjernsyn, gå en tur i haven eller noget andet.

Kærlig hilsen Annabell, 5 år og storesøster

Det her brev har jeg rigtig mange gange haft lyst til at skrive sammen med, – eller på Annabells vegne. Jeg har set hvor trist hun ofte var, jeg har lyttet til hvor gerne hun ville have en fridag og jeg har observeret hvor flov hun ind imellem blev, når hun var en af de sidste der var tilbage i institutionen. Jeg fortalte selvfølgelig mor om hendes dag og hendes savn, men de lange dage fortsatte alligevel.

Og jeg har masser af lignende eksempler på børn, der er i børnehave eller vuggestue hver eneste dage i alt for mange timer, og aldrig har en fridag, kommer senere eller hentes tidligt, selvom far eller mor går hjemme. Og det har forældrene bestemt retten til – selvfølgelig, men hvad med børnenes rettigheder – og hvem taler deres sag?

Mine kolleger og jeg undres hver dag – og det gør så ondt i hjertet, at se et lille menneske længes, mens vi ved, at muligheden for kortere dage eller en fridag i ny og næ rent faktisk er en mulighed. .

Jeg ved I elsker jeres børn – jeg er slet ikke i tvivl – men hvorfor vælger I ikke at være mere sammen med dem, når I har muligheden for det – og hvilke tanker lægger mon til grund for jeres prioriteter?

Så kære mor og far, nu har jeg valgt at tage bladet fra munden, og jeg håber I forstår mit dilemma. Jeg er og bliver børnenes talerør og jeg skylder dem at sige noget. Så nu sender jeg brevet til jer på vegne af jeres barn – og glæder mig til at høre fra jer ……