Lad os nu få de minimumsnormeringer, så børnene kan få den omsorg de har brug for.

Vi har et alvorligt problem i Danmark. Pædagoger har aldrig stået så alene som vi gør nu. En undersøgelse fra BUPL viste for nylig, at 3 ud af 4 pædagoger havde været alene med gennemsnitligt 17-18 børn – og i mere end halvdelen af de tilfælde, i mere end 30 minutter. Jeg er en af dem fra den undersøgelse.

Det er onsdag eftermiddag og vi er kun to voksne til, at skabe rum for legemiljøer på legepladsen. Jeg er lige ved at tage Silas op fra sin middagslur. Jeg er i gang med at guide ham til selv, at tage sit tøj på da jeg hører et skrig fra legepladsen. Jeg vender mig om, og ser at Lukas og Alexander er kommet op og slås. Jeg iler til, og får skilt drengene ad, og efter at de lige har fået vejret – så prøver jeg at afklare, hvad der er sket. Nu løber Alexander væk, mens han råber, at Lukas lyver – og at det var Lukas der startede. Jeg vender mig om, og ser lige ind i øjnene på Bolette, som har stået bagved mig hele tiden med våde tissebukser. Hun ser utilpas ud, om det er fordi at det svier på benene eller om hun blev bange for Alexander ved jeg ikke. Imens har Lukas opgivet at fortælle mig sin side af historien, og er gået væk – jeg vælger, at tage Bolette i hånden og går op mod toiletterne for at skifte hendes tøj. Da jeg åbner døren ser jeg, at Silas’ bukser stadig ligger på gulvet – jeg kikker ud og ser, at han kører rundt på en trehjulet cykel i underbukser.

Hvornår vågner politikkerne op, og åbner øjnene for det åbenlyse faktum at – der findes omfattende evidens baseret forskning der viser, at børns grundlæggende kompetencer og forudsætninger skabes og udvikles i vuggestuen og børnehaven. Og de skabes og udvikles af kompetente pædagoger. En af vores mest anerkendte forskere og professor i udviklingspsykologi, Dion Sommer, har tidligere udtalt, at konsekvenserne for børn der ikke får den nødvendige omsorg, er mange og alvorlige.  Det er vist ikke for meget at sige, at kvalitet står og falder med normeringen.

Hidtil har børne, – og socialminister Mai Mercado afvist, at indføre minimums normeringer under henvisning til, at det ville være for dyrt. Jeg spørger undrende, hvordan kan vi have råd til at lade være? Manglende omsorg kan føre til følelsesmæssigt usikre børn med manglende legefærdigheder, og deres intelligens og sprog bliver forværret.

Jeg har ladet mig fortælle, at nu skulle Mai Mercado være villig til at lave det som man kan tolke som ’delvise minimumsnormeringer’, forstået på den måde, at hun nu er villig til at sætte flere penge af til at dække ydertiderne, men det kommer ikke til, at hjælpe hverken Silas, Lukas, Alexander eller Bolette midt på dagen. Personligt kæmper jeg en daglig kamp – og hele dagen – for at opretholde en grundlæggende omsorg og et anstændigt nærvær.

I denne omgang var det jo var det jo meget heldigt, at det ikke var en stormfuld november, men derimod en solrig dag i august, at jeg så Silas køre rundt i underbukser på en rød trehjulet cykel på legepladsen.

Nu spørger jeg – kære politikere – hvornår glemmer I de halve løsninger, i form af det man kan tolke som ’delvise minimumsnormeringer’, og anerkender at det er nødvendigt at lovsikre minimumsnormeringer for, hvor meget uddannet pædagogisk personale der skal være for at kunne yde den mest basale omsorg for børnene.

lad os nu få de minimumsnormeringer på finansloven – det er den bedste investering i fremtidens generation, og med et garanteret afkast.

Dette blogindlæg er udtryk for min egen subjektive personlige holdning, og alle navne i denne blog er anonymiserede.

Debatindlægget er blevet bragt i redegeret udgave i på flg. netaviser fyens.dk, stiften,dk. jv.dk, horsens folkeblad og dagbladet Holstebro-Struer.dk d. 3/12/18.