Stjernestunder

Efteråret er rundt om hjørnet, og dermed også faren for smitsomme influenzaer. MEN … influenza er ikke det eneste der smitter, det gør glæde også! 🙂

Min kollega Anna kommer til mig og spørger ”Hey Jeanette, skal vi ikke lave en sang- og motorikgruppe sammen … måske 1 gang i ugen?”. ”Jo!” svarer jeg, og får straks en helt masse ideer til hvad vi kan lave: start-sang, slut-sang og aktiviteter. Måske kan vi også tage nogle farvesange med, for det arbejder vi jo med lige nu.  Jeg kan mærke ideerne springer frem, glæden og forventningen fylder min krop…”det her, det bliver godt!”

I de senere år har jeg oplevet et stigende antal af mine kollegaer virke trætte og udbrændte. Jeg har mærket på egen krop, hvordan utilstrækkeligheden i forhold til at nå omkring børn, forældre og kollegaer kan opslide og nedbryde min lyst til mit fag. Jeg oplever kollegaer som ikke kan se sig ud af alle de ting, som bliver os pålagt. Jeg oplever hvordan vi alle har hovederne fulde af ideer, men at vi på skift er drænet for energi, og får svære og svære ved at komme fra tanker til handling. Jeg oplever hvordan vi alle har de bedste intentioner for både børn og institution, men at vi glemmer at ”anbringe iltmasken på os selv, inden vi kæmper for andre” som man sige i en flyver… Vi glemmer de små åndehuller i hverdagen!

Den dag hvor min kollega og jeg, samt vores dejlige unger kom hjem fra vores første musik og motorik stund, var vi alle høje på energi. Vi havde sunget, leget, ventet på tur og tumlet. Vi havde fundet et lille åndehul i vores hverdag. Vores kollegaer tilbage på stuen havde, bl.a. grundet vores fravær, og dermed færre personer i institutionen, haft tid og ro til at igangsætte små aktiviteter. Vi følte alle, at vi havde haft tid til nærvær og leg. Da jeg sagde farvel til mine kollegaer den dag, var det med et dejligt varmt smil på læben.

Dagen efter kommer Sofies mor hen til mig og siger ”Sofie var simpelthen så glad i går” ”hun siger det var en go dag, og hun gik og nynnede hele aftenen … hvad er det lige I har lavet?” Jeg fortæller Sofies mor, at det er jeg da rigtig glad for at høre, samt fortæller detaljeret om vores oplevelse. Senere samme dag, ser jeg Anna, og kan med glæde videregive hvad Sofies mor har fortalt tidligere. For anden gang i denne uge, får vi et smil på læben og en varm følelse i maven …. men samme tid kommer der også en nagende fornemmelse; ”er det muligt at gentage denne succes?”,” hvad hvis der er sygdom i næste uge, kan vi så komme afsted?”,” Har vi givet børn og forældre falske forhåbninger?”.

Så kære kollegaer, jeg ved godt vores hverdag kan være hektisk, uoverskuelig og til tider fyldt med snotnæser og lorte bleer, MEN, prøv nu at prioriterer og finde de små stjernestunder med børnene, stjernestunder som er med til at lade JER op! Hvis vi tager ansvar for vores hverdag, og sørger for at prioriterer energiopladende aktiviteter, ”risikerer” vi at smitte både børn, forældre og kollegaer;

Glæde smitter, og spreder sig som ringe i vandetJ

 

 

Kommentarer