De fine prinsesser

 

Jeg mener at vores piger begrænses i at udfolde deres fulde potentiale fordi vi har så stort et fokus på de fine prinsesser de skal være, og hvordan en rigtig pige er-

Viola er 13 måneder og har første dag i vuggestuen. Hun og hendes mor ankommer og modtages af Jette der er pædagog på stuen. Neeeej sikken en fin prinsesse der kommer der, siger Jette.

Viola falder godt til og er en glad og nysgerrig pige. Da hun er knap 2 har hun brugt et stykke tid på at kigge på de store børnehavedrenges leg på rutchebanen. Hun går derhen, smider sko og strømper og klatrer op. Hun råber på Jette for at hun skal se. Jettes reaktion kommer prompte; uuuhhh pas på Viola.

Viola bliver 3 år og rykker i børnehaven. Hun er stadig en glad og nysgerrig pige. Første dag skal madpakken frem, det er spændende,  hun er en af de store nu. Hun går glad ud og henter den i køleskabet til frokost, den fine blå madkasse med Lego på. Den voksne stopper hende. Hov du har vist taget Ottos madkasse. Her en ny der ikke er navn på. Det er måske din.  Der rækkes en lilla madkasse frem. Se den har prinsesser på, ligesom du er en fin prinsesse.

Til fastelavn taler de om hvad børnene skal klædes ud som. Viola vil være Hulken. De andre børn protesterer og siger det er til drenge. De voksne siger ikke noget.

Viola nærmer sig nu skolealderen og er i børnehavens skolegruppe. De tegner deres familie og Viola har blandt andet tegnet en person der bygger noget. Den voksne spørger hvad det er Far bygger. Viola ser lidt usikker ud og siger; det er min mor.

Viola er i gang med en leg sammen med et par andre børn. Hun ved godt hvad hun gerne vil have der skal ske og hun meddeler det til de andre i bydeform. Alle ser ud til at være tilfredse, men den voksne der hører dem, irettesætter Viola fordi hun er så skrap.

I næsten 5 år har Viola gået i institution. Mange gange har hun fået at vide hun er en fin prinsesse.
Hun har lært at hun skal være forsigtig når hun kaster sig ud i nye eventyr.
Hun har lært at lilla er en pigefarve men at blå ikke er.
Hun har lært at der er regler for hvad piger kan være og at de bliver set som skrappe og dominerende når de udviser lederevner.

Når Viola begiver sig ud på sin videre færd i livet har vi begrænset hende på grund af køn og vi har forsøgt at putte hende i en kønsstereotypisk kasse. Flere gange har vi fået Viola til at føle sig forkert i forhold til sit køn. Alle de forventninger og begrænsninger kan være medvirkende til at Viola og alle vores andre piger ikke tør kaste sig ud i nye projekter og turde at fejle. Jeg tror vi på den måde er en medvirkende faktor til at der er færre kvinder end mænd i blandt andet forskning, i iværksætteri, i produktudvikling. Det er  samfundsmæssigt  rigtig uklogt. Vi går glip af stort potentiale. Derfor pædagoger; tænk før du taler og stop dig selv før du kalder pigerne små prinsesser. De ord vi siger til børnene lagres i deres hjerner og er med til at skabe deres virkelighed. Ord har magt og magt skal forvaltes med ansvarlighed

Kommentarer