Hvorfra skal jeg stjæle tiden til forældresamarbejde?

Vi tager det gode børneliv alvorligt, når vi investerer i familien, men det er ikke rimeligt at jeg, som pædagog, må stjæle tid fra børnene for at støtte forældrene.

Jeg arbejder i en specialgruppe med børn med særlige behov. I garderoben er Albert og hans mor. De skal hjem fra børnehaven. Mor skælder ud, og Albert græder. Sådan har afhentningen været mange gange i den sidste tid. Jeg går ud i garderoben til dem, men da jeg ikke vil tale med mor hen over hovedet på Albert, og der sidder et bordfuld børn klar på stuen og venter på mig, spørger jeg, om mor har brug for hjælp og en snak. Hun takker ja. Da der ikke er andre til at være sammen med børnene på gældende tidspunkt, finder vi et tidspunkt, hvor jeg kan komme hjem til hende. Denne mulighed for at have samtaler i hjemmet er noget jeg, i kraft af min uddannelse som børne og familiekonsulent og pædagog i specialgruppen, har fået lov at prøve kræfter med af min ledelse i huset. Mit håb er, at det i sidste ende hjælper Albert, selvom det jo i princippet er på bekostning af de timer, jeg skulle være sammen med børnene, da der ikke bliver tilført ekstra ressourcer, når jeg tager ud af huset. Da jeg kommer hjem til mor, spørger jeg hende om, hvad der fylder mest i deres liv lige nu. Hun fortæller. Jeg spørger ind og udviser forståelse for det, de slås med, indtil hun selv kommer på et punkt, hun gerne vil arbejde med. Hun er tydeligvis lettet og glad, da jeg går. Efterfølgende kan jeg se at mor øver sig i garderoben, og jeg er der til at bakke op.

Vi mangler resourcer/flere hænder til at løfte opgaven, så den tid jeg bruger sammen med mor ikke går ud over Albert og de andre børn i deres daglige udvikling. Jeg tror på, at hvis vi skaber et miljø, hvor jeg både har kendskab til barnet i det daglige og til familiens udfordringer på godt og ondt og har mulighed for at sammenkoble disse, så får jeg forståelse for hele barnet og muligheden for at være med til at ændre dårlige mønstre og negativ social arv.

Som pædagog og børne og familiekonsulent er jeg ekspert på mit fag, men barnets vigtigste personer er forældrene. Forældre vil deres børn det bedste, men forældrerollen kan være særlig udfordret. Når vi hjælper familien, hjælper vi barnet og det er ikke rimeligt, at der skal stjæles tid fra det ene til det andet.

Derfor vil jeg foreslå, at vi i forhold til specialgrupper altid tænker familien med i arbejdet, så der også er afsat ressourcer til denne vigtige del af barnets liv!

Kommentarer