Det gode børneliv – en pædagogisk mission

Børn tilbringer størstedelen af deres vågne tid i daginstitution.

Daginstitutionen er deres liv.

Det giver os som pædagoger en særlig opgave.

For hvordan får vi skabt et godt og meningsfyldt børneliv for alle børn? Et børneliv med nærvær, omsorg, leg og trivsel for alle.

Det handler om at få skabt en god grundkultur med legende og tilgængelige voksne, der kan analysere, finjustere, og forandre det pædagogiske arbejde i takt med børnenes behov.

Nogle gange kræver forandringer, at vi som pædagoger kan systematisere vores arbejde.

Systematik både ift. at gentage og forankre pædagogiske processer og aktiviteter og ift. at implementere og anvende diverse pædagogiske redskaber.

En spændende opgave, der udfordrer og forpligter den enkelte pædagog ift. at være ansvarlig og vedholdende – hver evig eneste dag!

Jeg er pædagog i en daginstitution, og jeg er vild med det.

Med faglig dømmekraft, erfaring, pædagogisk knofedt og den rette indsats kan mistrivsel på kort tid omdannes til trivsel.

Let the mission begin:

Alma er en glad og aktiv pige på 4 år. Hun er god til at lege, elsker fysisk aktive lege og er allerede dygtig til at udvikle diverse rollelege.
Men for tiden er hun udfordret.

Alma vil så gerne lege med Nanna, men Nanna vil hellere lege med Olivia, og når Olivia er der, så bliver Alma valgt fra. Det gør Alma ked af det. Og når Alma er ked af det, så bliver hun indadvendt, leger lidt med dukker og lidt med tog, men sidder ellers bare mest alene i en sofa.

Det er tirsdag morgen og Alma er lige kommet i børnehave. Nu skal hun sige farvel til sin mor. ”Jeg vil ikke. Jeg vil ikke!” Råber Alma højt og skingert, mens hun holder krampagtigt fast i sin mor.

Jeg går hen til dem og spørger: ”Hov, hvad sker der her?”

Almas mor ser træt og opgivende på mig: ”Sådan er det efterhånden hver dag nu. Alma starter allerede, når hun vågner om morgenen. Hun siger, hun ikke vil i børnehave, og at der ikke er nogen, der vil lege med hende.”

”Hold da op.” Siger jeg og fortsætter:

”Det kan jeg da godt forstå, Alma er ked af, og hvad med dig?” Siger jeg og ser Almas mor ind i øjnene: ”Det er ikke rart at aflevere en pige, der er så ked af det hva?”

Almas mor får tårer i øjnene og siger: ”Nej, det er svært, og jeg har helt ondt i maven!”

”Det kan jeg godt forstå! Det ville jeg også ha’, hvis det var mig!” siger jeg og fortsætter:

”Hør her, jeg ved, det er rigtigt, at det nogle gange er svært for Alma. For hvis Olivia og Nanna ikke vil lege, så ved hun ikke helt, hvad hun skal finde på. Lige nu vil jeg rigtig gerne hjælpe Alma med at sige farvel, og jeg lover at hjælpe hende, hvis det bliver svært at lege med de andre børn i dag. Men jeg vil også tage fat i Mette, jeg synes I skal tage samtale, så I kan få snakket om det hele – og have god tid til det.”

”Det lyder godt!” siger Almas mor og vender sig mod Alma og siger: ”Nu skal du vinke sammen med Trine, og så må du sige det til hende eller en af de andre voksne i dag, hvis du bliver ked af det.”

Alma snøfter et par gange, mens vi vinker farvel til mor.

Senere samme dag taler jeg med min kollega Mette.

Allerede dagen efter afholder hun en samtale med Almas
mor.

Give it up for Mette😊💪

”Fortæl” siger Mette og smiler til Almas mor.

Almas mor fortæller om alt det svære:

”….Ja, og jeg prøver virkelig at sige til Alma, at det er noget pjat, og at så må hun bare lege med de andre børn i stedet for, og nogle gange inviterer vi også andre børn med hjem!” siger Almas mor. Hun holder en pause og fortsætter: ”og så prøver jeg at snakke om noget andet, så hun glemmer det!” Almas mor ser på Mette.

Mette trækker vejret roligt, smiler til Almas mor og siger: ”Hvordan synes du det virker?”

Almas mor smiler lidt skævt tilbage: ”Øh… ikke særlig godt, for hun er jo stadig ked af det.”

”Ja” siger Mette, ”og det kan jeg faktisk godt forstå. Jeg tror vi skal prøve noget andet.”

”Men hvad?” spørger Almas mor undrende.

”Jeg tror, vi skal hjælpe Alma lidt mere med at få gang i alt det, hun er dygtig til. Hvis Olivia og Nanna ikke vil lege, så kan vi ikke tvinge dem til det. Men Alma har mange andre legemuligheder. Hun skal bare få øje på dem. Og de andre børn skal få øje på hende. Jeg vil tale med mine kollegaer om, hvordan vi bedst gør det, og vi har faktisk p-møde i morgen. Derefter vil jeg tage fat i dig igen og fortælle, hvad vi har besluttet.”

Mette rører let ved Almas mors arm og fortsætter:

”Det allervigtigste du kan gøre lige nu, er at acceptere og anerkende, at Alma er ked af det. Du kan ikke fikse det for hende. Og når Alma græder og er ked af det derhjemme, så skal du helt konkret fortælle hende; ”Det er okay Alma, det kan jeg godt forstå, du er ked af. Og så skal du bare lytte, ikke fikse det, husk det – bare lytte og sige, at det er okay, at hun er ked af det.”

Almas mor nikker og Mette fortsætter: ”Det samme, hvis Alma ikke vil afleveres. Forbered hende hjemmefra på, at hun skal afleveres, også selvom hun bliver ked af det. Hvis hun bliver ked af det, så hjælper en voksen. Og så må du igen anerkende og sige til Alma, at det er okay hun bliver ked af det.”… mødet fortsætter en halv times tid.

Almas mor går lettet fra mødet.

P-møde torsdag kl. 17.17:

Vi taler børn:

Alle er færdige med at udarbejde relationstest. Hvad viser den? Hvilke børn skal vi have samlet op på?
Mette tager ordet: ”Vi skal i hvert fald lige runde Alma. Alma er ikke glad for tiden. Hvordan ser det ud med de forskellige medarbejderes relation til hende?”

Det viser sig, at flere medarbejdere har givet Alma en sort prik. Det betyder at Alma udfordrer dem, og at det gør relationen vanskelig.

Mette giver et kort resume af ugens oplevelser med Alma og Almas mor.

Vi taler om iagttagelser. Vi analyserer.

Vi skal sørge for, at alle vælger Alma til. At alle anerkender hende – også når det er svært.

Men hvad er Alma dygtig til? Hvordan kan vi highlighte hende, så de andre børn får øje på hende?

Fysisk aktiv leg er hun vild med. Kan vi bruge det til noget? Ja, men hvordan får vi hende op fra sofaen? Hun siger jo nej til det.

”Hvad med om vi alle sammen leger en fysisk fælles leg, når vi er kommet ud på legepladsen over middag? Alle børn og voksne er med – og Alma skal være med. Nej er ikke en mulighed?”

God ide. Det prøver vi allerede fra i morgen.

En medarbejder rækker hånden op: ”Men hvad gør vi, hvis Alma ikke vil være med og siger nej? Det synes jeg er svært”

Vi bruger relationstesten. Hvem har Alma i rød – altså hvem har en stærk relation til hende, og ved hvordan hun skal hjælpes?

Det har Mette.

Mette bliver derfor ansvarlig ift. at hjælpe Alma i morgen.

Fredag morgen fortæller Mette Almas mor om planen. Almas mor er et stort smil, da hun går ud ad døren.

Fredag kl. 12.05 på legepladsen

”Så er det tid til ståtrold!”, råber Mette.

Hun tager en runde på legepladsen: ”Ståtrold!” råber hun igen. Alle børn og medarbejdere samles ved højen.

Ståtrold går i gang.

Mette løber med Alma i hånden, men kun de første to min. Så er Alma i fuld gang. Alle giver den gas i 15 minutter.

Da legen er slut, løber Alma hen til Mette og tager hende i hånden.
Kalle kommer hen til dem.

Han ser på Alma og spørger: ”Skal vi lege fange! Jeg er den.” ”Jaaa” råber Alma og er allerede i fuld firspring på vej henover højen.
De næste tre uger er der hver dag ståtrold på programmet til fællesleg over middag.

Pædagogisk misson completet.

Og Alma… ja, hun er stadig i trivsel!

Kommentarer