Jul i juli

En god dag er, når man midt i juli inviteres til at holde jul lige midt i arbejdstiden.

En gruppe børn har i dag brugt en stor del at deres tid på at planægge en fest – en fest for mig. De var “væk” i lang tid, og jeg måtte ikke komme derover. De var igang med at planlægge og gøre klar, og der var kræset for detaljerne. Jeg skulle have en juleaften.

Juleaften startede med at jeg blev hentet på en gul mooncar med anhænger, vel og mærke den smalle model, som en voksen som mig umuligt kan få enden ned i, så det blev en køretur siddende oppe på kanten. Ikke nok med at jeg sad oppe på kante , men jeg sad også baglæns, og tro mig der blev kørt til og skubbet. Jeg prøvede i sommerferien rutsjebaner med flere loop, men jeg er lige ved at tro at den her mooncartur var vildere: baglæns, oppe på kanten og ujævnt terræn og i virkelig høj hastighed.. Heldigvis er jeg helt vild med sådan noget.

Da vi kom frem var der gjort klar til æbler på pind over bål, efterfuldt af et musikalsk indslag, hvor en mindre gruppe sang og spillede højt fra træets grønne top, dog i en noget moderne version.

Tid til risengrød med mandel….. Og Juhuuu I min gryde fyldt med sand og med en sten som smørklat lå mandlen. – en bordtennisbold nøje dækket af sand.

Dans om juletræet var der også styr på. En gren fra et træ pyntet med røde haveredskaber.

Mandelgaven, hvor man kunne vinde titlen på den bedste pædagog hvis man slog en sekser med terningen. Det gjorde jeg ikke, men heldigvis var det en magisk terning, for vupti havde den ændret sig til en sekster.

Legen sluttede med at jeg blev kørt tilbage igen. Lidt langsommere denne gang. Måske havde jeg spist for meget risengrød og æbler, så læsset var for tungt.

Mæt på usynlig julemad og på oplevelser må jeg indrømme, at det her var den bedste juleaften, som jeg har haft … i år.

Kommentarer