Fagforeninger er i alles interesse

De ansatte ved Canal Tours har givet konfliktvarsel til deres arbejdsgiver. Derfor er der lige nu en reel mulighed for at du og tusindvis af andre turister ikke kan komme på guidet kanalrundfart fra midten af august. Direktøren for Canal Tours Mads Vestergaard Olsen står frem i pressen og fremstiller sine ansatte, som naive unge mennesker, som er blevet forledt af HK. Ifølge Mads har hans medarbejder slet ikke brug for en overenskomst, de kan nemlig ikke få det bedre.

For hvem har dog brug for små ting, som fx ret til pause, ordentlige arbejdsforhold og overtidsbetaling.

Leder synes fagforeningen var irriterende.

Canal Tours direktør er en del af en forhåbentlig lille gruppe af ledere, som er rigtig træt af at der findes rigtige fagforeninger, som kæmper for deres medlemmers rettigheder.

Jeg er pædagog og jeg har siden jeg blev færdiguddannet været medlem af BUPL, pædagogernes fagforening.

Jeg har arbejdet flere steder efter jeg blev uddannet. Et af de steder havde jeg en leder, som ikke var en dårlig leder. Men han havde lidt samme holdning til fagforeningen, som Mads giver udtryk for. Min leder syntes fagforeningerne var ret irriterende.

Jeg var stødt ind en lille udfordring og var derfor nysgerrig på hvad reglerne var ifht afspadsering. Hvem havde egentligt ansvaret for at afspadseringen ramte nul og hvornår på året skulle den gøre det. Jeg havde ikke kunne få et klart svar fra min leder eller kolleger.

Tag kontakt til fagforeningen – det har du ret til.

Derfor gjorde jeg noget, der for mig var helt naturligt. Jeg ringede til min fagforening og spurgte dem til råds. Jeg fik mit svar og gik efterfølgende til min leder. Han var stadig afvisende og ville egentlig ikke rigtig høre på mig. Derfor fortalte jeg at jeg havde talt med BUPL og hvad de havde informeret mig om. Jeg blev meget chokeret over hans reaktion. Han blev rigtig vred og hævede stemmen og ville nu have svar på hvorfor jeg ikke kom til ham før jeg kontaktede DEM. (Læs: BUPL).

Efterfølgende er jeg nået frem til at han nok så det, som en trussel fra min side. Det var det ikke. Mit mål var at give ham en information om hvad reglerne sagde så vi kunne finde en løsning. Men jeg gjorde ikke noget forkert, jeg har altid lov til at tage kontakt til min fagforening.

Samarbejde med fagforeningen – giver glade medarbejdere.

Jeg er ikke på den arbejdsplads mere.

Jeg er et helt andet sted og med en leder, som har et helt andet syn på fagforeningen.

Jeg er desuden valgt, som tillidsrepræsentant. Jeg har et rigtig godt samarbejde med ledelsen. Vi er ikke altid enige, men vi når frem til løsninger sammen. Min nuværende leder ser ikke fagforeningen, som en fjende, men som nogen de skal samarbejde med.

Kære Mads og alle andre chefer, ledere og direktører rundt om i Danmark. Se ikke fagforeningen, som en fjende, som skal bekæmpes.

Ja, det kan se ud som om det bliver mere besværligt og nok også en lidt dyre forretning, men det er faktisk det modsatte! For alle virksomheder private, som offentlige er det vel altid ønskværdigt at holde på gode medarbejder. Det gør I først og fremmest ved at give jeres medarbejdere ordentlig arbejdsforhold, det kommer via en overenskomst og efterfølgende samarbejde med fagforeningerne.

Kommentarer