Vi skal blive bedre!

En råkold vinterdag på Nordsjælland i 1994 sådan ca. sidder jeg i mine forældres stue. Brændeovnen er tændt, kaffen er klar og huset summer af aftenhygge. Jeg sidder og ser TV, en dokumentar om et børnehjem i Rumænien løber over skærmen. Billeder som den dag i dag, stadig er meget klare for mig. Kolde billeder af børn som sidder i deres små tremmesenge og vugger fra side til side, iført ble som ikke er skiftet, tøj som ikke er vasket, og voksne mennesker som ingenting gjorde. Et meget kontrast fyldt billede for en lille dreng som sidder og hygger sig i familiens skød. Jeg erindrer en forargelse og en frygt for hvad jeg så. Jeg bestemte mig den dag for at det kunne jeg gøre bedre!!!

Årene gik og jeg blev ældre, skolegangen blev overstået, seminarium påbegyndt alt imens jeg stadig tænkte; ”Det kan jeg gøre bedre”.

Jeg er i dag pædagog på en døgninstitution for autister og prøver hver dag at gøre det bedre. Jeg er som pædagog anno 2012 en del af Danmarks største faggruppe, en faggruppe som hver dag handler ud fra borgernes behov og mangler i det daglige. Vi er rollemodeller i dagligdagen, og giver aldrig op på nogen! Vi vil forandre den verden vi selv er en del af, fordi vi altid kan gøre det bedre. Vi vil tydeliggøre det ”gode liv”, et liv jeg til daglig ser stille og rolig forsvinde ud imellem opgaver som; regnskaber, dokumentation, rengøring og mange andre ”ligegyldige” opgaver. Det er beboerne som SKAL være vores fokus! Derfor skal vi blive bedre!

Vores faglighed er under angreb!!! – Vi har udviklingshæmmede som må ligge i deres seng indtil kl. 10 fordi der ikke er personale nok til at tage dem op. Borgere som ikke har noget mål for deres hverdag, fordi pædagogerne ikke har tid til at udarbejde dem. Vi praktiserer opbevaring frem for udvikling. Det skal blive bedre! Dette er kun nogle eksempler på de problematikker der eksisterer inden for det socialpædagogiske felt, forestillingen om det gode liv forsvinder uden vi lægger mærke til det, når samfundet bliver topstyret.

Hvis vi ikke ændrer fokus NU, er jeg bange for at skulle gense billederne fra 1994. Udviklingshæmmede som sidder fast, uden nogen gør noget. Vi skal blive bedre som pædagoger til at påvirke det samfund som vi er en del af. Vi skal fortælle vores historier, og påvirke dagligdagen vi selv er en del af.

Vi skal give vores borgere en hver dag med livsglæde, nærhed og udvikling, en hverdag med mennesket i fokus – Det tror jeg på!!!

Kommentarer