Lad mig dyrke børnenes potentiale

Fornylig kom børne- og undervisnings ordfører for SF, Jacob Mark med et udspil om at oprette en gruppe, som skulle arbejde med hvordan børn og unges trivsel kan forbedres. Jakob Mark fortæller i sin tale i Folketinget i forbindelse med forslaget, at der er mange udfordringer at gribe fat i. Jeg pædagog både i skole og fritid og jeg kan kun bakke op i noget må gøres.

Børn og unge skal konstant præstere og blive endnu bedre end de er i forvejen. Deres barndom og ungdom fyldes med test, prøver og enormt høje forventninger til at konstant at skulle præstere bedre end sidst. Det er gået for vidt og påvirker i den grad børnene.

Det er tirsdag eftermiddag og jeg passerer forbi to små lyshårede piger, som går i henholdsvis 0. Klasse og 1. Klasse. De sidder tæt sammen på gangen, de snakker med meget alvorlige miner. Ligesom jeg passerer dem høre jeg et brudstykke af deres samtale. Jeg blev nysgerrig og måtte vende om og gå tilbage.

Jeg sætter mig hos dem og spørger Ea på 7år:  “Hvad snakker i om? Jeg synes jeg hørte noget med gymnasiet?”. Ea svarer med en alvorlig mine:” Jamen er det ikke rigtigt Marianne at når vi er færdige med at gå i den her skole, så skal vi gå på gymnasiet?”

Jeg svarede nej du skal ikke i gymnasiet. Gymnasiet er en mulighed, hvis du har lyst. Men først skal du gå 9 år mere i skole og så kan du bestemme dig for om du har lyst til at skulle på gymnasiet. Jeg gav hendes skulder et klem og jeg drejede samtalen over på 2. Klasse, som hun skal begynde i efter sommerferien.

Hvad jeg ikke fortalte Ea var at gymnasiet ikke er for alle, deres potentiale ligger andre steder og det er faktisk helt okay. Men fordi de ikke målbare værdier og evner ikke kan testes og måles, mister disse evner gradvist deres værdi også i børnenes øjne.

Børnene skal testes konstant og hele tiden præstere bedre og helst passe ned i kasserne, som er bygget op af diverse ministerier.

Pædagogerne og lærerne i vuggestuer, børnehaver og skoler er faktisk uddannet til at arbejde med børn. Vi er professionelle i at gøre børnene til den bedste udgave af dem selv både fagligt og menneskeligt. Hvis nu vores folkevalgte politikere indså dette og skruede drastisk ned for testtyrraniet kunne vi få rettet fokus mod det enkelte barns potentiale igen.

Min drøm er at jeg kan rette mit fokus 100% mod det potentiale børnene har og få det til at blomstre fremfor at forsøge at putte dem i standard kasser, som mange af børnene alligevel ikke passer ned i. Så tror jeg på at jeg kan forbedre børnenes trivsel.