Stærkere sammen!

Jeg vågnede op til nyheden om, at Dennis Kristensen havde indgået en aftale. Dét, der skulle have været en løsning for alle, det blev en løsning for nogle. Jeg er sikker på, at Dennis havde en god grund til at indgå den aftale. Men det gjorde mig ikke mindre ærgerlig og trist.

Jeg tog på arbejde, fik ikke spist, fik senere fri end jeg havde regnet med. Toget var næsten en time forsinket og jeg frøs. Måske var det derfor, at jeg pludselig blev så ked af det. Jeg blev så ked af det, at det gjorde fysisk ondt.

Sommetider hober tingene sig op indeni. Og så går man hjem og græder.

I går stod jeg foran Forligsinstitutionen sammen med en masse andre. Jeg tænker på Ninas ord, da hun bad os om at være stille og blot række en finger i vejret. En finger for at symbolisere en løsning for alle. Hun sagde: “Resten af Danmark kan godt mærke jer”.

I dag kom jeg hjem til en tom lejlighed og ville prøve om det virkede igen. Jeg tror ikke, at det virker, når man er alene. Jeg tror ikke, at resten af Danmark kunne mærke mig. Så jeg tændte for DR2 istedet og hørte Harun Demirtas sige: “Dennis fik aftalen hjem til sine medlemmer ved hjælp af fællesskabet.”
Og Elisa Bergmann skriver på sin blog: “Vi står stadig over 100 organisationer – skulder ved skulder” .. “..Jeg ved, at det er sammenholdet, der har bragt os så langt. Vi har et ansvar for, at alle kommer i mål.”

Styrke og mod – det vokser når vi står sammen. Og visner når vi står alene. Vi er mennesker, vi har brug for hinanden.

Uden andre er vi ingen.

//
#EnLøsningForAlle

Kommentarer