Noget om kvalitet og målbarhed

I Københavns Kommunes Socialforvaltning har man kvalitetsstandarder, der beskriver den hjælp og støtte, den enkelte borger har behov for og ret til.

Jeg sad forleden og læste i høringsmaterialet til disse kvalitetsstandarder for både handicap og psykiatriområdet. Der er rigtig mange gode hensigter beskrevet med de helt rigtige ord, så det kan være vanskeligt at erklære sig uenig i de overordnede visioner…

Jeg blev især glad for at læse, at der i høringen for psykiatriområdet er nævnt et afsnit om borgerens rettigheder i forhold til FN’s handicapkonvention:

Borgerens rettigheder: Borgeren er et ligeværdigt medlem af samfundet. Borgeren har med udgangspunkt i FN´s standardregler om lige muligheder for mennesker med et handicap, bl.a. ret til at tage beslutninger om eget liv, at bo i egen bolig, have egen økonomi, have kontakt med andre, have arbejde eller anden for aktivitet i hverdagen samt få behandling, råd og vejledning. Borgerens sociale rettigheder, herunder retten til selvbestemmelse, respekteres så vidt det overhovedet er muligt, også når de ansatte ikke kan følge dennes valg.

Efter at have nærlæst høringen for handicapområdet gik det op for mig, at FN’s handicapkonvention overhovedet ikke er nævnt i materialet! Danmark ratificerede konventionen d.24.juli 2009, der trådte i kraft d.24. august 2009. Alligevel bliver den ikke taget i ed, når der skal beskrives kvalitetsstandarder på handicapområdet; det er tankevækkende…

Da jeg nu var gået i gang med nærlæsningen, kom jeg til det afsnit i høringen om dagtilbud på handicapområdet, hvor de forskellige ydelser bliver beskrevet. Det er skræmmende læsning; serviceniveauerne er delt op i ”basisydelse”, ”omsorgsydelse” og ”udviklingsydelse”. Herefter beskrives hvor mange timer og minutter i løbet af en 5 dages uge, den enkelte borger kan forvente, afhængig af støttebehovet, der ligeledes er inddelt i 4 kategorier.

Så kan man ellers gå i gang med at tælle!

Hvis jeg var pårørende og forælder til en person med handicap, ville jeg kunne bruge beskrivelsen til at regne ud, hvor mange timers ydelse, mit barn ville kunne forvente at modtage. Hvis det f.eks. er en person med behov for massiv støtte (”tungeste” kategori), ville vedkommende max kunne forvente sammenlagt 15,5 time om ugen af de 3 forskellige ydelser. Hvis tilbuddet benyttes 5 dage om ugen fra kl.9-15, vil det så i praksis betyde, at mit barn (med behov for massiv støtte) ”kun” får tilbudt ydelser omkring halvdelen af tiden i dagtilbuddet?

Jeg er bekymret over den måde, ydelserne opdeles og måles på! Hvordan vil man f.eks. imødekomme eventuelle klager fra brugere eller pårørende, såfremt de oplever ikke at få tilbudt de ”lovede” timer/minutter? Hvad forventes der af medarbejderne i forhold til at kunne dokumentere, at ydelserne tilbydes i henhold til standarderne? Og jeg mener IKKE, der skal indføres (endnu) et time-minut-tælle-skema!!

Kvalitet kan være svær at måle på, men denne løsning er ikke optimal. Jeg håber, der bliver lyttet til medarbejderne i denne høring; jeg er sikker på, det kan gøres bedre! Ovenstående vil i hvert fald være nogle af ordene i mit høringssvar…

Kommentarer