KL kan ikke presse os mere!

Hvad ender det med? Konflikt eller en aftale intet er afklaret endnu. Men en ting ved vi efter de seneste ugers forhandlinger. Den offentlige sektor er presset til det yderste. I disse dage dukker en masse historier op til overfladen om hvilke vilkår de offentligt ansatte arbejder under. Mange helt ekstreme historier fra vores allesammens hverdag har set dagens lys.

Især historierne fra vores sygehuse og plejehjem, som ikke kan stille med et nødberedskab pga deres i forvejen dårlige normeringer er direkte foruroligende.

Jeg pædagog og dårlige normeringer er desværre heller ikke et ukendt begreb for mig.

Hvor mange pædagoger der skal være på gulvet bliver ikke forhandlet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Men Michael Ziegler har selv bragt vores normeringer i spil.

Michael Ziegler har på baggrund af de offentligt ansattes krav om en reallønsfremgang på 8,6% udtalt, at en direkte konsekvens af det ville være, at han måtte fyrer 100 medarbejdere i Høje-Taastrup kommune.

KL kan ikke presse os mere! En god normering er essentiel for at jeg kan udføre mit pædagogisk arbejde og nå børnene, der hvor de er.

Det er tidlig onsdag morgen og jeg har åbnet SFO’en, der er ikke så mange børn, der kommer sjældent mange om onsdagen. Så jeg ved jeg kan sætte mig ved tegnebordet med god samvittighed. Lynhurtigt er jeg omgivet af piger og drenge, som vil vide hvad jeg skal tegne. Jeg siger jeg vil tegne en hund, som skal hedde Fido. Børnene følger intenst med i processen og mange forskellige små hunde bliver tegnet rundt om bordet.

Markus kommer ind med sin mor, Markus er ked af det, han har ondt i maven. Han vil ikke i skole og mor må ikke gå! Jeg spørger om han vil hjælpe mig med min tegning, måske han kan se om der mangler noget. Markus udbryder at der mangler en tunge og sætter sig ved mig og griber en blyant og går i gang. Nu har han knap nok tid til at tage afsked med mor.

Jeg sidder sammen med ham og alle de andre børn til det er tid til at rydde op og gå i klasselokalerne. Jeg spørger Markus om han skal have hunden med måske han kan tegne videre på den senere, hvis han får ondt i maven igen. Da jeg en time senere går forbi Markus klasselokale ser han mig og vinker smilende til mig og jeg ser Fido stadig passer på ham.

Det kunne lade sig gøre for mig at fordybe mig sammen med børnene den morgen fordi mine kolleger var der og der ikke var så mange børn. Jeg behøves ikke at have øjne i nakken for at holde øje med de børn, som ikke tegnede og jeg kunne være 100% tilstede og være nærværende sammen med børnene. Jeg kunne hjælpe Markus til en god start på dagen og give ham modet til at klare sig igennem resten af dagen.

Michael Zieglers forsøg på at ramme de offentligt ansatte på vores samvittighed fordi vi kæmper for en rimelig lønudvikling er direkte uforskammet. 

Vi bløder, vi kæmper og vi vil gøre det bedste og lidt til hver dag. KL stop jeres trusler, I kan ikke presse mere ud af os. Invester istedet i de offentligt ansatte, vores arbejde er meget mere værd. 

Kommentarer