“Sansehuset”

Kære pædagog.

Lad os dele vores pædagogiske knowhow.

Jeg er pædagog i en daginstitution, og jeg er vild med det.

Det var revolutionerende for mit pædagogiske arbejde at tilegne mig viden om sammenhængen mellem sanseintegration og barnets udviking/trivsel.

Viden er der masser af, men hvordan skal den implementeres? Og hvordan skal den videreformidles mellem pædagoger og til forældrene?

En superdygtig leder og pædagog introducere mig for “sansehuset”.

For mig er “Sansehuset” et meget konkret redskab og vildt brugbart ift. netop at forklare sammenhængen mellem sanseintegration og barnets udviking/trivsel.

“Sansehuset” skal forstås således:

Det allervigtigste, når et nyt hus skal bygges, er fundamentet.

Hvis der kommer revner i fundamentet. Kan murværket også slå
revner. Tag, døre og vinduer kan komme til at hænge skævt – og over tid er der risiko for at huset falder sammen.

Hvis du billedligt tænker på huset som et barn – så er barnets fundament sanseintegration og grundmotorik.

Murværk, tag, vinduer og døre er barnets øvrige udviklingsområder.

Kommer der revner i barnets fundament. kan det således skabe problemer for barnets øvrige udviking. Feks.sprogligt, socialt eller kognitivt.

Men der er håb…. for fundamentet kan repareres.

På et hus vil det kræve en dygtig murer og en pæn stor portion mørtel.

Får et barn revner i fundamentet, kræver det en systematisk indsats ift at arbejde med sanser og grundmotorik feks i form af diverse øvelser.

Her et konkret eksempel. Måske du genkender det fra din hverdag?

Palle er 3 år og er lige begyndt i børnehave. Palle har ligesom myrer i kroppen. Han kan ikke sidde stille. Når de andre børn kommer for tæt på, så slår eller skubber han. Det giver ham mange konflikter

Palle har altså revner i sit sanse- og grundmotoriske fundament, og han har brug for de voksnes hjælp til at få styr på det.

En samtale med Palles forældre giver en del af forklaringen på, hvorfor Palle har brug for hjælp. Palle har ikke ligget ret meget på maven, han kunne ikke lide det! Og Palle har haft en del væske på ørerne – og fysisk tæt kontakt… næææ, det har han aldrig været så vild med!

Med afsæt i “sansehuset” taler vi med Palles forældre om, hvad vi kan gøre for Palle.
Vi smøger de pædagogiske og motoriske ærmer op.

Allerede næste dag er Palle med i den gruppe af børn, der dagligt arbejder med motorik. I praksis betyder det, at Palle hver dag, når vi er kommet ud om formiddagen, skal lave en række forskellige motoriske øvelser. Palle skal trille, gynge, snurre rundt, klatre, kravle osv.

Palle kommer også med på ”massageholdet”, der hver dag får massage.

Palles forældre bakker op.

Derhjemme sætter de systematisk ind, med motoriske øvelser to gange om dagen, gåture op og ned ad bakker, ture i svømmehallen, massage osv.

Allerede 14 dage efter vi er gået i gang, kan vi se en mærkbar ændring i Palles adfærd. Han kan sidde stille i længere tid, leger meget mere og antallet af konflikter med de andre børn er kraftigt aftagende.

Populært sagt er revnen i Palles sanse- og grundmotoriske fundament blevet mindre. Alle fortætter indsatsen, så revnen over tid helt forsvinder!

Rigtig dejlig påske til dig!

Kommentarer