Kom til min lønfest

Kære Sophie Løhde.
Jeg har tænkt mig at holde et arrangement, hvor jeg vil fejre min månedlige udbetaling.
Jeg tænker, at kalde det “Min lønfest”.
Ser du, jeg vil nemlig gerne, sammen med andre offentlige ansatte, fejre den løn, vi så hårdt har tjent.
Jeg ved, at den løn jeg får udbetalt hver måned, er penge jeg ærligt og redeligt har fortjent. Jeg er pædagog og arbejder med børn, både i skole og fritid, og jeg kan sige dig, at jeg giver mere, end jeg tager.
Jeg ved, at jeg yder mere, end jeg skal. Jeg ved, at jeg gør mit ypperste for at lykkes med alle de pædagogiske opgaver, der er.
Jeg har travlt på mit arbejde, men kommer alligevel ofte hjem med en følelse af ikke at være nået helt i mål med alt det, jeg ville. Der er for mange opgaver, og for få uddannede til at løse dem.
Alligevel går jeg glad på arbejde hver dag. Jeg ved, at jeg og mange andre offentlige ansatte gør alt, hvad vi kan, og at vi gør en forskel for en masse mennesker dagligt.

Jeg arbejder tit i min pause, fordi der er behov for, at jeg skal være der for nogen. Jeg tager mig tid, til at tale med forældre – også når jeg har fri og egentlig er på vej hjem, fordi jeg ved, at det er vigtigt for både dem, deres børn og det stykke arbejde, jeg skal lave fremadrettet.
Jeg er tilgængelig langt ud over min kerneopgave.

Både mine pædagog- og lærerkollegaer er passionerede omkring deres virke. Vi er stolte af vores professioner og går gerne den ekstra mil, for at komme I mål. Vi giver vores tid – investerer os selv, så børn kan udvikle sig, være trygge, blive dygtigere og klar til samfundet.
Jeg læser om sygeplejersker, der ikke holder pauser, ikke kommer på toilettet eller får den søvn de skal, fordi der er opgaver, der ikke kan udsættes.
Vi sætter INGEN på stand-by, for det er ingen tjent med.

Min lønfest bliver ikke så prangende, som du måske er vant til, men det er vel også tanken, der tæller ik?
Ligesom arbejdet I sig selv, må være anerkendelse nok.
Eller hvad, Sophie Lødhe?
Er det derfor de offentligt ansatte atter holdes tilbage lønmæssigt ved denne overenskomst, mens samfundets top får bonusser på stribe?

Hvis du kommer for at fejre mig, behøver du ikke medbringe en gave. Det er rigeligt for mig, at du tager dig tid til at kigge mig i øjnene og fortæller mig, at du ærligt mener, at mit arbejde ikke er mere værd.

 

Jeg venter i spænding på, om du vil tage del i min fest, og lover at give mere end jeg tager.
Ligesom når jeg går på arbejde.

Med venlig hilsen
Signe Borgstrøm
Pædagog – offentligt ansat.

 

Kommentarer