“Se, din mor har vinger!”

Børn forsøger altid at skabe mening i den virkelighed, de er en del af.

Det har de brug for, hvis de skal trives og gennemgå en positiv følelsesmæssig udvikling.

Det udfordrer os som pædagoger.

Vi skal turde gå ind i det, når børn stiller undrende og nysgerrige spørgsmål. Også når det drejer sig om svære emner som feks. sygdom og død.

Det udfordrer mig…

Jeg er pædagog i en daginstitution, og jeg er vild med!

Der arbejder jeg blandt andre sammen med Mette.

Mette udfordres også. Big time endda!

18. August 2013 skulle Mettes mor, sammen med mange andre, svømme over Vejle fjord.

Hvad der skete, er der ingen der ved…. Men Mettes mor druknende.
Den dag forandrede alt sig for Mette, og sorg er nu en del af Mettes liv.

Men Mette er modig.

Det er onsdag, og Mette sidder sammen med en gruppe af de ældste børn og skærer frugt.

Børnene sidder og taler om, hvor de bor. Victoria ser på Mette og spørger, “hvor bor din mor Mette?” Mette ser på Victoria, smiler og siger: ”min mor bor i himlen”.

“Kan man bo der?” Spørger Victoria undrende og med store øjne.
Mette fortsætter: “Ja, min mor kan. For min mor er død.”
Alle børn ser på Mette.

Victoria sidder helt stille lidt, rykker sig så lidt på stolen og spørger så: “jamen Mette, hvorfor er din mor død?”

Mette tager et æble mere fra posen og begynder at skære, mens hun skærer svarer hun: “Min mor skulle svømme en lang tur. Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Men min mor druknede.”

Victoria tager også et æble og begynder at skære. Hun skærer lidt og spørger så: “Mette….”

“Ja” svarer Mette og ser på Victoria.

Victoria fortsætter..”Mette, er du ikke ked af det?”

Mette svarer: “Jo, rigtig meget!”

“Jamen hvorfor græder du så ikke?”

Mette smiler til Victoria og svarer: “det gør jeg også tit kan du tro!”

Værsgo’ Så er der frugt!

Nogle uger senere – tidlig morgen.

Mette er ved at give et barn massage, da Victoria kommer hen til hende. “Godmorgen Mette, jeg vil lave en gave til dig i dag.”

“Det lyder da dejligt!” Svarer Mette og smiler. Victoria sætter sig op til tegnebordet og tegner løs.

Efter nogen tid hopper hun ned af stolen og giver tegningen til Mette.

“Her, se Mette, den er til dig. Det er dig og din mor. Og se, din mor har vinger!”

Sådan der Victoria!!

Og sådan der Mette… fordi du tør svare ærligt, får Victoria en uvurderlig gave ift at skabe mening!

Og du får endda en gave retur….. en mor med vinger.

Rigtig dejlig søndag til alle.

(Tak til Mette for at lade mig skrive og dele historien. Tak til Victoria for tegningen. Victorias navn er naturligvis opdigtet.)