Sammen skaber vi en bedre skoledag

Det er sidste time i 0. klasse og der er ikke længe til børnene får fri fra skole.

Jeg er skolepædagog og jeg er ikke blevet brugt, som vikar, så jeg er ekstra ressource i den klasse, hvor jeg er klassepædagog og har understøttende undervisning, men lige nu er det er min kollega Karen, som har timen.

Karen og jeg arbejder godt sammen, vi kender begge børnene rigtig godt og derfor ved vi hvem vi skal have et ekstra øje på og hvem der får brug for ekstra hjælp og guidning. Jeg ved, at det er svært at holde koncentrationen i hele 45 minutter og især sidst på dagen. Det er svært for de fleste børn at holde fokus en hel lektion, når de kun er seks år gamle, men nogle børn er mere udfordret end andre i skolen.

Børnene i 0. klasse har efter at have øvet sig i at skrive bogstavet U, leget en stund og skal nu sætte sig på deres plads for at høre en historie Karen vil læse højt for dem. Jeg har spottet at Viggo er træt. Han kravler, ja han nærmest glider, som en slange hen ad gulvet og ind under sit bord. Jeg sætter mig ned på gulvet ved Viggo og spørger ham om han vil sætte sig op på sin stol. Viggo ryster meget insisterende på sit lille hoved og gemmer sit trætte ansigt under sine arme.

Jeg smiler og spørg Viggo: ”Hvis jeg nu giver dig lidt massage mon du så kan sætte dig op på din stol?”. Jeg ved nemlig at Viggo er rigtig glad for massage og at han har godt af den trygge og rolige berøring, da den giver hans ofte urolige krop ro. Og vupti sidder Viggo i sin stol klar til at få massage og høre Karens historie. Jeg stryger og trykker let på hans ryg og arme i 5 minutter og jeg mærker tydeligt, hvor afslappet Viggo bliver samtidig med han er helt opslugt af fortællingen. Jeg trækker mig langsomt væk fordi jeg har observeret, at Mia kæmper med at blive siddende på sin plads og holde sine kommentarer til historien inde sig selv.

Jeg trækker langsomt over til Mia og får hende stille op fra gulvet og op på hendes plads. Jeg begynder at stryge Mia’s ryg, hun smelter nærmest under mine hænder og falder sammen ind over bordet. Da timen er slut spørg jeg nysgerrigt Mia, kan du godt lide at få massage. Mia svarer: ”Ja for så slapper min krop helt af og jeg kan høre hvad Karen siger”.

Vi får selvfølgelig også undervisningen til at lykkes, når vi står alene i klassen, hvilket vi desværre er for det meste, Karen og jeg. Men når vi er to voksne i klassen kan vi mere effektivt give børnene den støtte og guidning de har brug for. Børn er forskellige og lige meget hvor meget vi forsøger at gøre vores undervisning alsidig kan det være en stor udfordring, at få alle børn med.

Hvis vi altid var to voksne i klassen, så kunne min kollega Karen og jeg hjælpe børnene med at fastholde koncentrationen, løse konflikter eller bare hjælpe med at holde styr på bogstaverne. Men det kan være svært, at nå alle børn, når vi kun står en voksen foran 25 seksårige børn med hver deres udfordringer med skolelivet. Hvis vi altid var to voksne i klassen ville vi sammen kunne skabe en bedre skoledag for børnene.

Kommentarer