Sig godmorgen til alle.

Ansvarlighed og respektfuld er hovedingredienser, hvis kulturen i en daginstitution skal være stærk og sund.
En stærk og sund kultur – det skylder vi børnene – det er deres liv!

Jeg er pædagog i en daginstitution, og jeg er vild med det!

Jeg er også vild med morgener og med at få sagt godmorgen til børnene og alle mine kollegaer.

For mig et udtryk for respekt og ansvarlighed ift hinanden og ift fællesskabet.

Morgen kl 8.20 Jeg har lige parkeret min cykel – jeg kan se min kollega Mette og et par børn på legepladsen. Min “godmorgenrunde” starter der.

“Hey godmorgen.. skal I allerede i gang med bål?” Det skal de. Karla prikker mig på armen. Hun får et knus. Mette afslører at dagens koordinering indebærer, at jeg også skal være ude.

Jubii. Jeg glæder mig allerede.

Så går turen indenfor. Først ned gennem børnehaven. “Godmorgen” Min kollega Jakob er i et grupperum. Vi taler lidt om, hvad dagen bringer. Jakob deler gode tanker ift. forskellige børn. 👍Jakob.

“Godmorgen Trine, godmorgen…” mange børn kommer forbi. Jeg svarer “godmorgen” – giver knus. Vi snakker og griner.

Så går jeg ind i det næste grupperum. Her er min kollega Eyd i gang med at lege med de yngste børn. De er fordybet i fantastisk leg. Togbane, klædudtøj og dukkehus. “Godmorgen, godmorgen, hvordan går det?” Og “hvor er det dejligt at se de yngste børn ha’ så stor glæde af at være samlet her hver morgen.” Eyd udfylder rollen til UG (12 med pil op😉)

“Godmorgen Frank” min kollega Frank skal i Salen. Jeg går efter ham derop. Vi taler lidt om, hvad der skal ske i dag. Og før jeg er ude af døren igen er børnene i gang med at lave kolbøtter, gynge og bygge hule.

Jeg runder vuggestuen.

“Goodmorning Ladies”. “Har I savnet mig?”

I køkkenet. Hen til skuffen.

Jeg tjekker kalenderen og bogen – er der mon beskeder til mig?

Så smøger jeg de pædagogiske ærmer op.

Med alle de fantastiske “godmorgener”, smil og knus er jeg så klar. I am the “motorik lady” to day.

“Yeeeeehaa… I love it!”

Herfra stort godmorgen til alle

Kommentarer