Jeg vil ha’ livet tilbage igen!

Nu tror du måske, der kommer en lang og positiv praksisfortælling. Det kommer igen en anden dag… men lige nu er jeg sgu fyldt af noget andet….

Jeg elsker at være pædagog.

Jeg er pædagog i en integreret institution, og jeg er vild med det.

Men ind i mellem udfordres jeg af tåbelige sagsgange og meningsløse pædagogiske koncepter.

Kært barn har mange navne:

-Dokumentation af læreplaner
-tobi
-sus
-dialoghjul

Osv. Osv. Osv.

Alt det f…… s… tager min kostbare tid og fjerner fokus fra kernydelsen.

Hvorfor ikke lade den pædagogiske leder vurdere, hvad der er brug for, og hvad der giver mening ift. den enkelte institution.

Jeg vil ha’ fokus på pædagogisk egenværdi og faglig dømmekraft.

Jeg vil ha’ fokus på menneskesyn og livsglæde.

Jeg vil ha’ Livet tilbage igen.

Og det er jo ikke bare mit liv… det er sgu BØRNENES LIV!

Det vi hele tiden arbejder med at strukturere, organisere, sætte ord på, reflektere over, kommunikere omkring….
DET ER BØRNS LIV!

Derfor skal vi:

1. STILLE KRAV TIL KOMMUNERNE om, at få ryddet op i tåbelige sagsgange og i de alt for mange og for dårlige ledelseslag. Så ressourcerne – både menneskelige og økonomiske placeres, hvor de er direkte med til at skabe helhedsorienterede grundkulturer med fokus på mentalisering, autentiske pædagoger, relationsarbejde og leg! Forskning peger på, det er det, der skal til. Jeg er enig!

2. SIKRE PÆDAGOGFAGLIG LEDELSE PÅ KERNEYDELSEN:
Der skal være pædagogfaglig ledelse på kerneydelsen. Det vil sige, der er brug for ledere, der selv er dygtige pædagoger, så de kan vise vejen frem i dagligdagen. Lad HKere varetage al administrativt arbejde, der ikke er knyttet til dagligdagen. En pædagogfaglig leder skal mindst være 30 timer i praksis om ugen. Det er nødvendigt for at arbejde seriøst med pædagogisk tilgang, struktur, systematik, arbejdsmiljø og UDLÆRING!

3. Vi skal SIKRE UDLÆRING: Det indlærte skal udlæres igen. Vi skal anvende den kæmpe portion viden, vi allerede har inden for pædagogik, psykologi, neurologi, motorik osv. Tænk bare, hvor stor viden vi har om, hvordan børns hjerner udvikler sig… og på trods af det, kan man stadig høre utallige pædagoger udbryde “hvor mange gange har jeg sagt, du ikke må slå”! Uden nysgerrighed, uden vejledning, uden at give barnet muligheder. Eller tænk bare, hvor meget vi ved om vigtigheden af, at børn har en stærk grundmotorik, og på trods af det tumler folkeskolen i vid udstrækning med børn med vanskeligheder, der er i direkte sammenhæng med mangel på sanseintegration! Hvad er grunden til, der ikke er blevet arbejdet systematisk med det i de daginstitutioner børnene kommer fra? Fordi der er brug for udlæring!

Så smøg ærmerne op. Der er brug for pædagogisk knofedt.

God kamp med at få livet tilbage.

Kommentarer