Skidegodt

Jeg har en plan – en pædagogisk læreplan! Let the plan begin…

Jeg er pædagog i en daginstitution, og jeg er vild med det!
Når alt ind i mellem går op i en højere enhed -når læreplanstemaer ligesom står i kø for at komme
I spil.

Jeg blir så glad. Faglig stolthed, pædagogisk handlekraft og egenværdi…. jeg skal komme efter dig.
Sådan en dag, er det i dag!

Jeg møder ind kl. 7.30 og går efter kort tid i “Salen” – det rum som er indrettet til fysisk udfoldelse og motorik.
Det er stadig dunkelt udenfor.

Jeg lader lyset være slukket, så vi kan fornemme solen, som nu for alvor kan fornemmes og kaster et rødgyldent skær ind gennem de store vinduer.

De første børn træder ind ad døren.

“Hej Trine, må vi komme ind i salen?”, “Jep, det kan I tro. Hvad ku I ha lyst til?”

Agnes vil gerne gynge, Benjamin vil løbe – Asger og Kaj vil slå kolbøtter på den store madras.

Børn er fra fostertilstanden præget af rytmer – mors åndedræt, og hjerteslag – sansemæssige indtryk, der danner grundlag for barnets udvikling og trivsel.

Rytmer er essentielle og eksistentielle for barnet….
….men det er de også for mig. Så her til morgen kører jeg mit eget lille “rytmeflip.” Jeg finder min guitar frem – spiller og synger.

Jeg lægger ud med Bob Dylan.

I slutningen af 2. Vers afbrydes jeg af Agnes, der råber: “Den med at gynge, Trine – syng den!” Den skal hun få. “Gynge, gynge, gynge – Astrid hun kan gynge.”

Sangen fortsætter næsten i det uendelige….. og handler også om Benjamin, der løber og Asger og Kaj, som slår kolbøtter.

Astrid sætter fuld fart på gyngen, smiler og nynner med.

Jeg stemmer guitaren og forsøger mig med “tre små soldater”. Den er Kaj vild med, så
Vi må ha den endnu en gang.

Så er det tid til Tracy Chapman.

“Det er godt nok en mørk sang,” siger Asger inden næste kolbøtte. Jeg svarer med et smil – og synger sangen færdig.
Flere børn kommer ind i “Salen” og inden længe er der bygget et fantastisk hus af puder og tæpper. Her bor en far, en mor, to storebrødre, en meget insisterende baby, en leopard og en læge.

“Trine, syng den med babyen!” “Hey din frække baby!” Svarer jeg og fortsætter: “du kan spørge om jeg VIL synge den for dig?” Den insisterende baby griner til mig og siger “VIL DU synge den for mig, Trine?”
Det vil jeg.

Vi synger babysangen, som slutter med en prut og en ren ble.

Babyen griner og forsvinder ind i huset igen. Far og mor skal i byen, og babyen skal passes af leoparden.
Jeg iagttager, smiler og gir den op for “Vimmersvej” sangen slutter lige i det min kollega Jakob, stikker hovedet ind og siger “Godmorgen”

Ti sekunder senere er han omringet af børn, der skal sige godmorgen og fortælle vigtige sager…
Jeg slår morgenens sidste tone an og synger, “Åh Jakob, du er min bedste ven – og hver morgen blir jeg så glad for at se dig igen!”😀

Jeg stiller guitaren fra mig.

Legene fortsætter nogen tid….. men jeg har ligesom ikke fået rytme nok….Flow……jeg må
ud…. fladbrød og bål…. yeeehaaa… Jeg har en plan…. en læreplan.

Rigtig dejlig torsdag aften til dig.