Stop dig selv!

“Stop dig selv!” – eller “Ode til Annette♥️”

Jeg er pædagog i en integreret daginstitution – og jeg er vild med det!

Integrerede institutioner findes der mange af.

Men hvordan står det egentlig til med integrationen?

Integration opstår ikke af sig selv. Hvis børn skal lære af og drage nytte af hinanden, er der brug for voksne, der går foran og viser vejen.

“Salen”, tirsdag kl 8.30

“Det er vores hus,” siger Jens, og ser bebrejdende på min kollega Annette, som lige er trådt ind ad døren. Hun træder over en række fint opstillede puder, sammen med Søren, Esther og Kalle på 2,6 år.

“Det er altså vores hus,” gentager Jens. Lidt højere.

Jens er 5 år og leger med Karla, Yrsa, Aisha og Sevim på samme alder. De løber rundt i “salen” men har rigtig nok bygget et hus af puder, lige inden for døren.

Jeg sidder midt i “Salen” sammen med Yasmin, som lige er blevet afleveret. Yasmin savner sin mor.
Vi sidder lige så stille sammen, og ser på, hvad de andre laver.

Nogle leger ved gyngen og hængekøjen, andre hopper på madrassen… og så er der Jens og co.

“Nå,” siger Annette og fortsætter: “Er det jeres hus? Det kunne vi ikke se. Men sikke et flot hus. Må vi være med?”
“Nej”, siger Jens klart og uforsonligt.

“Æv,” siger Annette, “Vi vil ellers rigtig gerne, og vi har penge med, så kan vi godt betale for at være her lidt. Altså vi skal nok rydde pænt op efter os – hvad siger til det?” Hun tager imaginære penge op ad lommen og kigger på Jens.
Jens ser på de fire piger, han leger med..Aisha siger henvendt til Annette: “okay, men HUSK at bygge det igen”
“Det lover jeg,” siger Annette og ser med et fast blik på Aisha.

Annette ser på Søren, Esther og Kalle: “Hvad skal vi lege?”

Jens kommer dem i forkøbet.

Han stiller sig hen foran Annette. Annette smiler stort til ham og giver ham et puf. Jens falder tilbage, men er lynhurtigt oppe igen.

Han griner og giver Annette et ordentligt skub. “Stop dig selv, “ råber Annette grinende til ham.

Karla, Yrsa, Aisha og og Sevim kommer ham til undsætning. En ad gangen angriber de Annette, der svarer alle med et grin, et venligt skub og et højt “stop dig selv!”

Søren, Esther og Kalle har indtil nu siddet og iagttaget. Nu råber Annette: “Søren, Esther og Kalle, kom og hjælp mig – Kom og hjælp mig!” Søren tager første skridt og går usikkert hen til Annette.

“Godt,” råber Annette, “sådan ja, hjælp mig med at ordne ham her.” Søren hjælper Annette med at skubbe Jens, så han vælter.
Kalle kommer også til hjælp nu, og til sidst også Esther.

Det fine hus er nu forvandlet til en stor arena. Slåskamp, tumult, fnis, råb og latter.
“Av”… Kalle græder. Han har fået et lidt for hårdt skub af Jens. “Var det for vildt Kalle?”

Annette giver ham et knus og siger,”du må godt sige stop til Jens, hvis du synes, det er for vildt.”
Kalle går hen mod Jens og siger højt, “Stop Jens” Annette ser på Jens. “Du må hellere stoppe Jens, jeg kan se på Kalle, at han mener det.”

Kampen fortsætter et kvarters tid.

Yasmin og jeg er tilskuere og griner højt, af det vi ser.

Da kampen slutter bygger Annette, Søren, Esther og Kalle huset igen.

Jeg smiler og tænker… Fuck, hvor er jeg glad for mit arbejde og mine kollegaer!!

Så godt gået Annette!

Rigtig dejlig dag til dig.

Kommentarer