Solskin, fladbrød og tæsk!”

“Solskin, fladbrød og tæsk.”

Ja, hvad mere kan man ønske sig på en fredag?

Men lad mig starte med moralen……..
Uanset hvor i verden børn befinder sig, har de brug for rollemodeller i form af nærværende, omsorgsfulde og legende voksne.

Eller…
Selv om du ikke er i Tivoli Friheden, kan det godt være “fed fredag”!😜

Hvis du har set filmen “Barndom” er du måske fan af Rudolf Steiner børnehaver i de store norske skove😊
Men hey….

Jeg er pædagog i en kommunal, integreret institution i Viby J, et stenkast fra motorvejen – og jeg er vild med det!

Barndommen er institutionaliseret. Og ja, det stiller store krav til os, der er så priviligerede at være kulturskabere sammen med børnene.

Kl. er 7.40 og jeg ligger i sækkestolen sammen med Sara og Mahmoud.

Vi har lige læst “Lille frø” for anden gang. Jeg strækker mig søvnigt – men Mahmoud bevæger sig uroligt. Han ser på mig og spørger: “Trine, Jeg vil gerne hoppe. Kan vi gå op i salen?”

Det kan vi.

Jeg vender mig om mod min kollega, Mette. Hun sidder sammen med nogle børn og laver perler.

“Hey Mette, er det okay for dig, at vi går i salen nu. Eller har du andre planer?”

Mette smiler til os og siger: “I dag har jeg slet ingen planer, men vi skal da lave et eller andet sjovt på et tidspunkt? Eller hva?”

“Ja” svarer jeg og fortsætter grinende: “Vi kan lege slåskamp – men er du klar til at få nogen tæsk?”

“Du kan bare komme an!” Råber Mette efter mig, da Sara, Mahmoud og jeg går
op mod salen.

Kl 9.30 på legepladsen

Solen skinner fra en skyfri himmel.

Min kollega Jakob har lavet bål.

“Hej Trine, vil du lige stå her 5 min. mens jeg henter, det jeg skal bruge fra køkkenet?”

Ved bålet står fire børn. De snakker og griner. Mahmoud er ved at brænde en pind. Han svinger den et øjeblik rundt i luften. “Hov Mahmoud,” siger jeg, “hold lige pinden inde ved bålet.”

Flere børn kommer til. Vi snakker om pinde, ild og fladbrød.

Jakob kommer tilbage fra køkkenet, og jeg går mod sandkassen.

På kanten af sandkassen sidder ca 10 forventningsfulde børn. “Nu kommer Trine,”råber Ibrahim. I sandkassen står Mette.

Jeg stiller mig overfor hende.

Nu skal vi slås.

“Jeg holder med dig Mette!” Råber Ibrahim.

Derefter ser han på mig og siger: “Husk at hilse på hinanden først.”

Mette og jeg hilser på hinanden. Og så går kampen i gang…..”Mette -Mette!” – børnene hepper.
Vi kæmper et stykke tid. Kampen er hård.

Ibrahim bliver vred, da det går op for ham, hvem der vinder. Men Mette trøster ham.

Vinderen fejrer sejren med et diskret sejrsråb:

“JEG ER DEN STÆRKESTE I BØRNEHAVEN – JUBII!”

Slåslegen fortsætter….. nu kæmper børnene mod de voksne og mod hinanden.

En mod en.
To mod en.
Eller en hel flok børn mod en voksen.

Ind i mellem er vi “rød Ninja”, “hvid Ninja” og “Lord Garmadon”

Da legen, efter ca en halv time, ebber ud, kommer Bella pludselig gående med et fladbrød i hånden og siger:
“Trine, det er til dig fra Jakob”

Jeg tager imod brødet og siger: “Tak Bella, hvor er jeg heldig. Hils Jakob og sig 1000 tak”

Rigtig god weekend til dig.

Kommentarer