Føler du dig nogensinde ubetydelig?

– Det højeste et menneske kan opnå, er at blive overset, sagde drengen bestemt og så op på mig. Han gik vel kun i 3. klasse dengang. Han sagde det så bestemt, at jeg lige måtte tænke mig om, før jeg svarede.
– Det tror jeg nu ikke. Jeg tror, at de fleste mennesker gerne vil lægges mærke til.
– Men hvorfor er det så så vigtigt for dem alle sammen at ligne hinanden?

Drengen mente, at forskellighed er vigtig, og han tænkte meget over, hvorfor der var så lidt plads til den. Gennemsnitligheden gik ham på. Hvis alle skal være ens, så går verden jo under, sagde han.

Siden 1983 har den siddende undervisningsminister inviteret eksperter (mange), praktikere (vist nok knap så mange) og politikere til det årlige Sorø-møde. I år bød Merete Riisager velkommen til et møde med fokus på dannelse i en global verden. Jeg var ikke med, så jeg ved ikke, hvad de nåede frem til. Men jeg tror ikke, der findes et entydigt svar, eller en bestemt definition på, hvad noget så komplekst som dannelse er.

Jeg forbinder det med den enkeltes viden, udvikling og evne til at kunne tage hensyn til andre. Et menneske kan kun bruge sin viden i begrænset omfang, hvis mennesket ikke også har forståelse for andre, kan se sammenhænge – og kan se sig selv i de sammenhænge. Menneskets evne til selvbevidsthed er en del af en dannelsesproces, som blandt andet finder sted i skolen. Og dannelse er noget andet end uddannelse. Dannelse er at blive til. Måske endda gradvist at blive fremkaldt som den man er.

Riisager har udtalt til Berlingske: “Hukommelsesbaseret viden, indlæring, forståelse og indsigt er helt afgørende for dannelsesbegrebet og dannelsen af den myndige borger”.
Hukommelsesbaseret viden og indlæring. Som grundlag for at kunne være en myndig borger.

“Føler du dig nogensinde ubetydelig? Ved du hvad det vil sige at føle sig ubetydelig blandt 6 milliarder andre mennesker? Hvor meget ville vi hver især fylde på et verdenskort? Ikke mere end en bakterie.”
Sådan sagde drengen også til mig. Dengang gik han i 4. klasse. Tanker som disse var absolut ikke usædvanlige for ham. Tanker som disse, talte ikke i den nationale test, og indgik ikke i vurderingen af hans indsats i timerne – for den slags skal ikke krydses af, som en del af det eleverne skal kunne.

Der var især ét arbejdshæfte, som den dreng ikke kunne fordrage. Når det hæfte skulle frem, forsvandt han sommetider. Han sivede simpelthen lige så stille ud af lokalet. Andre gange forsvandt han bare mentalt. En af de gange stirrede han længe ud i luften, før han træt lagde sit hoved ned på bordet. Da jeg prikkede ham på skulderen, svarede han søvnigt: “Men Rikke, jeg faldt i kedsomhed”. Til gengæld var han altid på, når vi talte om eget og andres mentale liv, respekt for forskellighed og mulighed for medindflydelse på vores samfund.

Naturligvis er viden og faglighed vigtig. Og hvordan 8-tabellen er, det kan ikke diskuteres. Det er godt at kunne tabeller og grammatiske regler. Men dannelse er andet end det. Dannelse er at blive til i samspillet med andre. Dannelse er at kunne udvikle den man er, sammen med andre. Dannelse er at kunne holde fast og give slip. At reflektere, indse, se sig selv og se hinanden.

En dreng som, allerede i 4. klasse, kan filosofere over hvor betydningsløs man kan føle sig som menneske, kan noget særligt. De tanker som han tænker, kan ikke måles og vejes. Tanker som dem kan ikke indlæres. Og de indgår ikke i et fag på elevernes skema. Men jeg håber, at skolen altid vil møde børn som ham med nysgerrighed og åbenhed, for alt det ikkemålbare og uforudsigelige, som de kan. At skolen giver dem lyst til fortsat at tænke store tanker.

Kierkegaard har skrevet om dannelse: “Hvad er da Dannelse? Jeg troede, det var det Cursus, den Enkelte gjennemløb for at indhente sig selv; og den, der ikke vil gjennemgaae dette Cursus, ham hjælper det saare lidet, om han blev født i den mest oplyste Tidsalder.”
(Frygt og Bæven, s. 44)

Må alle skolefolk, store som små, føle sig betydningsfulde og værdsatte i skoleåret 17/18, hvor vi atter skal dannes; danne os selv – og danne hinanden.

//
Indlægget er bragt i AKTbladet, august 2017

Kommentarer