ConCrit, uluksuriøs konference om pædagogik

There is a crack in everything. That’s how the light gets in. Leonard Cohen
Børn og hunde legede i solen på Placa del Poblo Romani i Barcelonas Gracia-distrikt. De unge hang ud, voksne hvilede sig på bænkene og en enkelt hjemløs mand sad og hæklede på livet løs. Solen bagte og i akacietræerne skygge sad vi, dette års deltagerne i konferencen ConCrit.
ConCrit er måske den mest uluksuriøse konference jeg nogensinde har været med på. Deltagerne må selv sørge for transport, overnatning og forplejning. Til gengæld er den gratis. Der er hverken konferencemapper, gratis kuglepenne eller storslåede powerpointpræsentationer. Men der er noget, som andre konferencer ville misunde: fantastiske omgivelser og interesserede, engagerede og dedikerede deltagere.
Formen og programmet er helt enkelt. Det er en vekslen mellem oplæg, fælles diskussioner og diskussioner i grupper. De sidste foregår på de omkringliggende barer og caféer, hvor man så samtidig kan få noget at spise og drikke. Det skaber en uformel stemning og det uformelle gennemsyrer i det hele taget ConCrit.
Dette års emne var barndom. Oplæggene var meget forskellige. Pedro Nunes da Silva fra Portugal fortalte om at at inddrage en hel landsby i pædagogisk arbejde, Gella Varnava talte om sprog og anerkendende pædagogik i græske børnehaver, Søs Bayer talte barndommen som en konstruktion, historisk set og om hvad mål og målstyring gør ved vores barndomsopfattelse. Luis Alberto Ribeiro fra Portugal fortalte om at understøtte børns nysgerrighed på den nære og den store vide verden bla gennem internettet. Herdis Toft talte om børnekultur og legens betydning for børns demokratiske dannelse. De lokale spanske bidrag stod Francina Marti Cartes og Marta Guzmann for. Desuden var der sydeuropæisk premiere på norske Margreth Olins film “Barndom”. Den så vi sammen med en flok spanske pædagoger og andet godtfolk. Filmen var nok konferencens mest debatskabende indlæg.
Udover oplægsholderne var der lektorer, fagforeningsspidser, universitetsfolk, pædagoger, studerende og en masse andre. Alle var med, når vi gik ud i diskussionsgrupper. På den måde var det nemt, at snakke anerkendende pædagogik med Gella, internet med Luis, pædagoguddannelsen med Dorrit og hvad man nu ellers kunne ha lyst til at tale om og blive klogere på.
Jeg var let om hjertet, da jeg fløj hjem og havde hovedet fyldt af tanker, idéer og viden om barndommen andre steder i Europa og om de, der brænder for at skabe ordentlige rammer for den. Hvis ConCrit nu var revnen, så ville deltagernes engagement være lyset, der slap ind.
Nu kan vi jo desværre ikke allesammen sidde på Placa del Poblo Romani en solvarm og støvet dag sidst i maj. Men der er andre måder at blive klogere på Europas børns hverdag, vilkår og muligheder. Dette års Concrit er lavet i samarbejde med magasinet “CIE, Children in Europe”. Det udkommer i slutningen af året. Læs det og bliv klogere på barndom i Europa og i Danmark. Bliv inspireret af  andres overvejelse og praksis og måske endda klogere på din egen.
Der går rygter om at næste års ConCrit kommer til at ligge i Lissabon. Muligvis sidst i maj. Hold øje med ConCrit her: http://www.concrit.nu/

Kommentarer