Vil du ha´nogen tæsk?

Tænk at have et arbejde, hvor jeg kan lege hver eneste dag! Im so lucky!

Evidensbaseret forskning (og så er det fint!) peger på, at hvis vi som pædagoger for alvor vil rykke i forhold til relationsarbejde, så skal vi lege MED børnene.

Fysisk kontakt er grundlag for menneskelige relationer. Så hva´ med en slåsleg? Leg med masser af fysisk kontakt – to fluer med et smæk!

Eller måske er det endnu flere fluer. For en slåskamp er et overflødighedshorn af pædagogisk mening.

Og når jeg leger, har jeg læreplanstemaerne med i baglommen. Prøv at vinge af, hvor mange læreplanstemaer, du kan finde under en slåskamp… here comes.

“Skal vi lege slåsleg?”

Robinh på 6 år ser på mig og smiler skævt. “Det ka’ vi godt,” svarer jeg, og fortsætter: “men tør du godt?”

Robinh griner og svarer: “Ja da!”

Vi går over til den store sandkasse. Robinh råber til Abdallah og Neksah: “kom vi skal lege slåsleg” Abdallah og Neksah hopper af mooncaren og slutter sig til os.

“Okay”, siger jeg, “af med sko og strømper, og sæt jer på kanten!”

Drengene sætter sig på kanten.

“Må jeg først?” Spørger Robinh. Det må han.

Reglerne har drengene helt styr på. Robinh minder mig lige om dem: “Det er forbudt at bide, og sparke og slå, men jeg må godt bryde og vælte dig ned!”

Nemlig. Og så er vi i gang. Robinh og jeg hilser på hinanden. Så løber han hen til mig og hopper op. Jeg løfter ham op i luften, svinger ham rundt og kaster ham ned i sandet. Han hviner af fryd. Rejser sig op og løber over til mig. En gang til!

Kampen fortsætter.

Flere børn, både drenge og piger, kommer til og inden længe sidder 15 børn rundt langs kanten.

En ad gangen kommer børnene ud og kæmper mod mig eller mod hinanden – formen holder et stykke tid.
Pludselig råber Robinh: “vi skal ha Trine ned og ligge” Jeg vender mig om mod dem og råber så højt jeg kan : “Ninjaaaa… wuuuaaaaahuuu”

En, to, tre og sandkassen er omdannet til et inferno af Ninjaer, der kæmper alle mod alle: “Jeg er guldninja!” Råber jeg – og løfter endnu engang Robinh højt op i luften og ned i sandet.

Flere af de andre børn får samme tur, og jeg lægger dem en ad gangen oven på Robinh.

Bunken af råbende, hvinende og grinende børn vokser sig større og større.

Pludselig stopper løjerne.

Abdallah græder. Han har fået sin arm i klemme. Jeg hjælper ham fri, og vi sidder lidt sammen i sandkassen: “Skal du ha en lille pause, eller er du klar igen?” Abdallah svarer ikke med ord – han smiler….og angriber.😊

Vi fortsætter, indtil min kollega Søren kalder os ind for at spise.

EN slåskamp.

Ja, men hvor mange læreplanstemaer tænker du, der er i spil?

Rigtig dejlig dag til dig.

Kommentarer