Det går jo meget godt, ikke?

Selvom dygtige medarbejdere og stram planlægning får dagligdagen til at glide, og det tilsyneladende går meget godt; ja så skal vi ikke stille os tilfredse; det skal ikke være godt nok, det skal være bedst muligt – og nu siger de økonomiske vismænd det søreme også i deres nyeste rapport!

 

Det kan simpelthen ikke være meningen, at de nu for anden dag er for få på stuen. Det er simpelthen så utrygt at aflevere, når man føler, der ikke er nok voksne. Jeg var nødt til at blive siddende en halv time inden jeg syntes jeg kunne gå”. En grædende og gal mor på kontoret. Jeg svarer på bedste politiker/leder-vis noget i retning af: ”Personalet har styr på det og der er hjælp fra nabostuen og børnene tager ikke skade af er der er for få voksne en gang imellem bare det ikke er for tit”. Når forælderen er beroliget går jeg ned på stuen og opdager for meste, at selvom der er travlt, så er det ok, ingen græder og personalet smiler. Så hvad er der at bekymre sig om?

 

For det går jo meget godt i min kommune. De sidste rigtigt mange år, er der ikke ændret det store i normeringerne, tværtimod er de penge, der er lagt ud centralt fra regeringen, temmeligt loyalt gået direkte til flere pædagogtimer i de enkelte institutioner, så vi har faktisk oplevet en (lille bitte) forbedring i normeringerne. Hvorfor skal jeg så som leder af en daginstitution gang på gang forholde mig til forældre, der er bekymrede for, hvor mange voksne, der er på stuen?

I en helt almindelig dagligdag er vi 3 voksne på i en børnegruppe – en kort vagt, en mellem og en lukker – sikkert standart mange steder. Det betyder, at vi mellem 09.30 og 13.00 er tre på, resten af tiden 2 undtaget i åbne og lukke tiden, hvor vi er slået sammen på afdelingerne. Så når alt er som det burde være, er vi faktisk i stand til at lave ganske fornuftig pædagogik og være nærværende med børnene.

Men med et forholdsvist almindelig sygefravær, et ikke generøst kursusbudget, afvikling af ferie og tid at planlægge og reflektere – sammenholdt med  et vikarbudget, der dækker højst en fjerdedel af personalets lovpligtige ferie, ja så er der mange dage, rigtigt mange dage hvor normal situationen er, at man er 2 på til at dække dagen. Med dygtige medarbejdere og fornuftig planlægning går det også for det meste; der bliver lavet aktiviteter og de fleste af børnene bliver trøstet det meste af tiden.

 

Forældrene (og personalet) ønsker bare ikke ”gode-nok-daginstitutioner” de vil have de ”bedst-mulige-daginstitutioner” og med god grund. Sjovt nok forbinder de fleste forældre (og personaler) kvalitet med oplevelsen af, at der er faglige, omsorgsfulde voksne omkring deres børn også uden for formiddagstimerne.

Gennem snart længere tid har råbet på bedre normeringer i daginstitutionerne lydt. I de pædagogiske fagforeninger, forældreorganisationerne, blandt forskere på området og i bredere og bredere politiske kredse helt ind i regeringspartierne bliver der stillet spørgsmålstegn ved om forholdene i de danske daginstitutioner er gode nok, især på forholdet mellem antal (uddannet) personale og børn

Nu er der kommet en ny vægtig stemme ind i den debat. De økonomiske vismænd viser nemlig i deres forårsrapport fra i år, at den oplevelse forældrene har af normeringen har en direkte effekt på samfundsøkonomien:

Jo bedre normering, des mere arbejder især mødrene; de går senere på barsel, kommer før tilbage og har længere arbejdstid. For slet ikke at tale om de langsigtede gevinster ved at støtte op om de mindste børns trivsel, den gevinst forholder vismændene sig nemlig også til. Alt i alt konkluderer de at investering i mere (uddannet) personale i dagtilbud giver øget arbejdsudbud fra forældrene her og nu og sørger for, at de kommende generationer har de rigtige kompetencer og personlige ressourcer til blive produktive medborgere.

 

Så kære forældre, pædagoger og ledere lad os frem til kommunal valget i november stille krav til politikerne om, at være lidt mere ambitiøse på børne politikken i de enkelte kommuner.

Kommentarer