Nogle gange går det bare i fisk.

Nogle gange går det bare i fisk – men det er nu heller ik´så ring´endda😉

Hvor er det bare fantastisk at være pædagog i en daginstitution. Tænk en gang… jeg får lov til at være rammesættende, tydelig, vedholdende, omsorgsfuld, nærværende osv.

Den pædagogiske egenværdi skal i spil.

Og hvis jeg gør mig umage, får jeg lov til at være deltagende i det gode børneliv.

Et børneliv, der byder på oplevelser og følelser, der udfordrer og udvikler.

Det er torsdag kl. er 9.30

Alle børn og voksne er på legepladsen. Jeg er ved at gøre klar til en tur til bækken.

Jeg har hentet fiskenet og spande i skuret.

”Søren, vil du tage fiskenettene, og Casper, vil du tage spandene” Det vil de gerne, og snart er vi på vej mod bækken. 16 børn og to voksne.

Vi skal over marken og hen til broen, hvorfra vi kan fiske.

”Jeg tror, jeg fanger 8 fisk i dag”, siger Søren. ”Det håber jeg,” svarer jeg, mens jeg lige hjælper Asta op, som er faldet over et muldvarpeskud.

5 min. senere er vi ved broen.

”Kan vi ikke godt gå hen og se, om heksen er hjemme?” Spørger Casper. Min kollega Sara, og jeg ser på hinanden – vi nikker begge to, og Sara siger, ”Jo, lad os det.”

”ØØØØØv”, siger Søren, ”Jeg vil fiske nu”

Det kan vi faktisk godt forstå, men vi skal bare lige se, om heksen er der, og så skal vi fiske.

Vi skynder os listende hen til det gamle skur, hvor heksen bor. ”Shyyy”, siger Sara, ”prøv og lyt´” Stemningen er intens, og Asta kommer hen og tager mig i hånden. Sara går hen til skuret og kigger ind. Hun hvisker til os, mens hun gør store øjne: ”Hun er ikke hjemme”.

Pyha, vi ånder lettet op og ser os omkring. Heksen må ha´ haft fest i går, for udenfor skuret ligger fire tomme øldåser og en tom chipspose.

Vi går tilbage til broen. Nu skal vi fiske. Søren er helt vild med det, og han kæmper bravt. Men uanset, hvor meget han kæmper, kommer der kun mudder i hans net, ”Øv” siger han højt 10. gang, han hiver nettet op.

Asta fisker også, men hun er mere optaget af at plukke mælkebøtter – fiskenettet er ved at glide ud af hendes hånd. ”Asta, vil du gerne af med dit fiskenet?” Spørger jeg. Asta giver mig fiskenettet, og jeg tager det op af vandet.

Der er en fisk i nettet – en lille hundestejle. ”Hey,” råber jeg højt, ”Asta har fanget en fisk.” Flere børn kommer hen og ser med beundring på Astas fisk. Asta smiler og fortsætter med at plukke mælkebøtter.

Søren ser også på fisken, så ser han vredt på mig og siger højt og klart, ”Nu VIL jeg fange en fisk!” Jeg ser på ham, smiler og siger, ”Måske, hvis du går ned af broen og prøver helt ude i kanten. Fiskene sidder tit og gemmer sig bag planter og græs.” Søren følger mit råd, går hen til kanten og stikker nettet i vandet.

”Jeg skal lige lidt længere hen”, siger Søren… ”PLASK” – Søren glider, og falder lige så lang han er. Han er hurtigt på benene igen, men han står i vand til knæene. Jeg ser på Søren og smiler. Søren giver sig til at græde. Jeg går ned til bækken, rækker min hånd ud og siger ”Kom her Søren, nu skal jeg hjælpe dig, blev du forskrækket?” ”Ja”, hulker Søren.

Jeg trøster Søren og siger, ”Du må hellere få dine gummistøvler af, de er helt fulde af vand.” Søren tager sine gummistøvler af. Vandet hælder han i en spand. ”Hov, hvad var det?” Nede i spanden svømmer en lille hundestejle. Søren ser overrasket på mig. Så lyser han op i et stort smil og råber højt. ”Jeg har fanget en fisk, jeg har fanget en fisk!”

Selv om det går i fisk, kan enden godt være god – og det er ik´så ring´endda!

Rigtig god dag til dig

Kommentarer