Børnenes grundlovsdag

Solen skinner, børnene pakker deres rygsække, bussen startes op, og stemningen er høj og forventningsfuld.

Da vi kommer frem støder andre institutioner til, og vi får besøg af nogle af vores forældre i børnehaven, som hjælper med børnene.

Børnene synger og bygger kunstværk af deres vimpler.

Bagefter hilser de på omsorgsklovnen Nanne.

På pladsen har vi fået besøg af 3 lokale politikere fra det inviteret børneudvalg, desværre kommer den lokale presse ikke.

 

Arrangementet er endnu et forsøg på, at kombinere børnedemokrati med en sjov børneaktivitet, samt et forsøge på at sætte politisk fokus på 0-6 års området.

 

Det kan dog være svært at fastholde en tro på at den nødvendig opprioritering nogen sinde vil ske.

Forståeligt nok skal alle kommunale områder spare når den offentlige kasse er lavvandet.

Men det blive dog svært at komme hjem, efter et godt arrangement og læse at KL. og regeringen er blevet enige om den økonomiske ramme næste år. Her er der prioriteret 450 millioner til skattenedsættelse, et anlægsloft på 17 milliarder, lidt mindre end nu samt lidt andre småområder. Daginstitutioner kom ind på en sidsteplads med en ”Kulegravning af dokumentation og styring på ældre- og dagtilbudsområdet, så der sikres mere tid med borgerne”.

 

Læser man lidt nærmere i teksten, så ser man at daginstitutioner har fået sit helt eget afsnit med 4 underafsnit. Her finder man igen lidt hensigtserklæringer om mindre dokumentation. Næste afsnit er om folkeskolerne som står beskrevet med 11 afsnit fordelt på 4 områder.

 

Det betyder naturligvis ikke nødvendigvis at skoleområdet fortsat er det vigtigste område at sætte børne politisk fokus på.

 

Det er jo heller ikke fordi jeg ikke under og forstår at folkeskolerne har brug for stor opmærksomhed. Det står jo tydeligt for alle at forældrenes massive fravalg af folkeskoler er et udslag af en total forfejlet politisk strategi og en gigant udfordring for folkeskolen.

 

Desværre for 0-6 års området, har det nok også den betydning at vi kommer sidst i den økonomiske fødekæde. Ligegyldigt om det er menneskelig og økonomisk fornuftigt at opprioritere området.

Absurd nok er den højeste politiske økonomiske debat for 0-6 års området, om der skulle indføres en statslig minimumsnormering?

Hvilket, i mine øjne, er en gigant politisk falliterklæring.

En statslig fastsat minimumsnormering ville være et kæmpe løft for et område som kommunalt er nedprioriteret gennem mange år, måske fordi der netop ikke sættes nationale minimumsrammer som f.eks. på skolerne. Lige nu har børnene ikke mindre end 7.500 pædagoger eller 277.500 timer til gode for at nå op på bare et rimeligt antal børn pr. voksen. (Anbefalet af eksperter samt BUPL), altså om ugen.

 

Hmm. Det i sig selv kan man godt blive rigtig ked af at tænke over. Det er godt man har så travlt i hverdagen at der sjældent er tid til at tænke dybere over det. Desværre hjælper det så overhoved ikke at vide at man politisk ikke en gang kan blive enige om at skulle op på et minimum.

 

Vi må derfor nok fortsat arbejde ud fra en virkelighed, hvor vi ligger langt under en faglig anbefalet minimumsnormering og hvor vi, sammen med børnenes forældre, ved at det vi tilbyder børnene nu er noget som vi i fremtiden vil fortryde og tænke tilbage på som en tid hvor børn blev født som prinser og prinsesser men behandlet af det offentlige som svinedrengen.

 

Dagen lakker nu mod enden. Det sidste barn er hentet. Ryggen er svær at rette ud.

 

Men jeg glædes over at vores arrangement om børnenes grundlovsdag alligevel kommer i avisen med den tekst og de billedere jeg selv har sendt til dem. Desværre bliver det kun i nederste hjørne. 2 fulde sider skulle bruges til at beskrive et hjemløst pindsvin og 2 halv side handlede om 1 skole havde vundet 20.000 kr. samt en skole havde malet puslebrikker.

 

 

 

Kommentarer