Giv pædagogprofessionen tilbage, så børnene får den kvalitet, de har fortjent.

OG lad være med at tro, at alt kan måles. Det kan relationer, og evnen til at skabe brugbare relationer ikke

For ikke så længe siden modtog jeg en sms, fra min praktikvejleder. Hun ville bare lige orientere mig om, at vores studerende bestod.

Fantastisk skulle man mene. MEN…

Da jeg talte med hende dagen efter, var hun oprigtig opgivende og ked af det. Til eksamen, hvor vi jo som pædagoger, fører de studerende til eksamen, sammen med seminariets lektorer, havde oplevelsen IGEN været ned ad bakke. Jeg spurgte ind til hvad det præcis var der havde været ringe.

Fagligheden fra seminariets lektor var helt i top, og de havde tilsammen haft en virkelig god og faglig og saglig debat om hvad tiden kræver af vores kommende pædagoggenerationer. Bortset lige fra en enkelt bemærkning om, at den studerende allerede stod stærkt, fordi hun rent faktisk var mødt op til eksamen!, havde oplevelsen været rigtig god.

Jeg har gennem de sidste 6 år som leder i forskellige dagtilbud haft mange studerende gennem hænderne. Jeg kan huske mindst 20, i forskellige praktikker. I de seks år, har uddannelsen ændret karakter, og vi er som praktikvejledere nu dem der skal eksaminere de studerende.

Tydeligt er det blevet, at hvis vi har studerende, der bare ikke klarer sig godt, er meget fraværende, råber af børnene eller noget andet slemt, er det blevet op til os (mig) som leder, at afgøre hvorvidt ansættelsen kan fortsætte. Det er jo fint, for de studerende, der har en reel ansættelse. Men for de af vores studerende der er i den 1. praktik, er det åbenbart nok med 50% tilstedeværelse, så må de gerne gå til eksamen.

Tilbage til eksamen om lidt.

For de af vores studerende der har en reel ansættelse, kan vi enten som jeg skrev ovenfor ophøre et ansættelsesforhold, hvis det går virkelig skidt. MEN, de studerende har efter lovgivningen stadig lov til at gå til eksamen, hvis de er kommet langt nok. Eftersom afskedigelser er en lang rumle, har de derfor ofte været der længe nok.

Det betyder altså at eksamen er den helt afgørende faktor.

Så altså tilbage til eksamen.

Ved eksamen vurderes den studerende ALENE på sine enkelte mål, og altså ikke på hele praktikken.

Derfor er vi nødt til, at vurdere på et for nogen helt tarveligt øjebliksbillede.

Man kan altså performe virkelig elendigt som pædagog i sin praktik, men være en haj til at gå til eksamen. Så består man.

Det er det vi kommer til at byde de kommende generationer af børn. Pædagoger, der kan øjebliksperforme.

Jeg mener at der er mange problemer i ovenstående, som vores samfund bør tage langt mere alvorligt.

  1. Lad praktikstederne lave en vurdering af hele forløbet, så det bliver et sagligt afsæt, der vurderes efter. Giv os professionen tilbage. Der er jo allerede krav om, at vores vejledere skal have en særskilt uddannelse i at være netop praktikvejledere, der skal formå at give relevant vejledning udfra en professionel tilgang.
  2. Drop taxameterordningen, hvor lektorerne føler sig presset til at godkende de studerende af frygt for ellers at miste deres job det efterfølgende år.
  3. SØRG for, at de studerende KUN kan gå til eksamen, hvis de stadig er ansat.
  4. Lav en optagelsesprocedure, hvor de studerende vurderes allerede inden start, af de dygtige lektorer.

Kære Søren Pind, jeg ved, at du allerede er i gang med, at kigge på, at de studerende skal have mere undervisningstid. FEDT!

Men der er altså ikke nok. Som jeg skrev ovenfor har jeg haft mindst 20 studerende gennem hænderne de sidste seks år. Ikke engang halvdelen er endt med at kunne klare pædagogjobbet som det er i dag.

Derfor er det altså nødvendigt, at vi gør noget nu, så der er styr på de pædagoger, der er helt afgørende vigtige for, at være med til at bryde negativ social arv.

Vi er mange der kæmper, men hvis vi også skal kæmpe mod de pædagoger, vi får som ansøgere, når de faktisk er lykkedes med at blive færdige, mister vi fokus fra det, der bør være det vigtigste, nemlig børnenes trivsel og udvikling.

Kommentarer