Benchmark min bare ….

Nu vil regeringen, at man skal kunne sammenligne daginstitutioner på nettet, så man som forældre bedre kan vælge hvilken institution man vil lade sit barn gå i.

På moderne dansk kaldes det benchmarking. Jeg kalder det vrøvl og spild af tid.

Da jeg en dag kom ind for at hente min datter i hendes børnehave, lå der nogle brochurer i en vindueskarm lige ved indgangsdøren. I en potteplante var der sat et hjemmelavet skilt med ordene ” Bare tag! ”. Jeg valgte så at ta’ potteplanten. Det var der imidlertid ingen blandt personalet der syntes var særligt morsomt! (Forstå det hvem der kan?).

Det er den eneste gang hvor jeg for alvor overvejede, om det var den rigtige institution min datter var havnet i, for humor er for mig et grundstof. Men nu bliver humor jo næppe en af ”markerne” i en evt. benchmarking af danske institutioner, så det havde ikke hjulpet mig en tøddel. Desuden var min datter glad for at være der, så jeg blev enig med mig selv om, at det der med humoren, det måtte vi så klare derhjemme.

Men det er nok ” bare ” fordi jeg er en mand.

En anden dag jeg kom for at hente min datter, rakte den søde pædagog Jonna mig en lille pamflet og sagde smilende: ” Vil du ikke lige se vores nye Pædagogiske målsætning? ”.

Jeg tog imod den og kiggede ned på min datter. Hun kiggede op på Jonna og sagde lige så smilende: ” Er det i morgen vi skal lave småkager? ”

Jonna svarede ja og min datter kiggede op på mig og sagde: ” Så skal vi tidligt i børnehave i morgen far! ”

Jeg kiggede på Jonna og gav hende pamfletten med den pædagogiske målsætning tilbage, med ordene: ”Den har jeg vist ikke brug for! ”

Jeg vil vove at påstå, at 90 % af vi fædre er fløjtende ligeglade med benchmarking, pædagogiske målsætninger og handleplaner og hvad de ellers kan finde på at vifte os om ørene med. Når bare vores børn ser ud til at trives og have det godt, så er vi tilfredse. Skal jeg være rigtig grov (og det skal jeg, så kan du ikke tåle det, så lad være med at læse videre) så vil jeg påstå af halvdelen af de sidste 10 % er alternativt seksuelt orienteret og den anden halvdel er akademikere der tror, at hvis de interesserer sig for teorien bag det der gør vores børn glade, så scorer de ekstra point hjemme hos den bedre halvdel. (Du var advaret!).

Jeg tror vi fædre ser mere på hvad der sker lige nu. Ser det godt ud? Virker det? Ser det ud til at være i orden? Er vores børn glade og tilfredse? Fint, så lader vi det være ved det.

Mødre bekymrer sig mere om hvad der kan eller skal ske. Hvad kan der gå galt? Har de styr på det? Hvad er deres plan? Jøsses hvad kan der ikke ske af ulykker?

Det er jo ikke fordi vi fædre er ligeglade med vores børns ve og vel. Tvært imod. Hvis der går noget galt eller vores børn ikke er glade, så kan I trygt regne med at hulemanden vågner op og tager køllen frem og banker i bordet.

Desværre lader det til, at de som bestemmer, trods jakkesæt og slips, hovedsageligt er under indflydelse af kvindelige værdier i deres håndtering af landets børnepolitik. Jævnfør min tidligere påstand om akademikerfædre, så hænger det jo egentlig meget godt sammen.

Vi almindelige fædre gider altså bare ikke at tage sorgerne på forskud, så derfor mener jeg at Benchmarking og alt det andet moderne teoretiske halløj er spild af tid og kræfter i forhold til os. Brug tiden og energien og ikke mindst pengene, på at lave nogle gode og glade institutioner, hvor vores børn har det godt og hvor vi slipper for at læse en hel masse om hvorfor de har det. Bare pas dem ordentligt, så er vi tilfredse.

 

Kommentarer