Skoldkopper aflyser sommerferien

Børnefamiliernes vilkår i forhold til, at passe syge børn er for længst forældede og matcher ikke vores arbejdsmarked og samfund.

Det er fredag, jeg har lukket det fritidstilbud, jeg er pædagog i og er derfor sent hjemme. Jeg har glædet mig til at komme hjem og hygge med vores børn. Barnepigen har hentet vores tvillinger på 3,5år og lillebror på 1,5år.

Jeg når kun lige, at sætte min taske, da vores store dreng kravler ind i min favn og med en meget lille stemme siger: ”jeg er syg mor…jeg har skrolkropper”. Han viser mig, hvad jeg slet ikke er i tvivl om er en gigantisk skoldkop bag hans ene øre og jeg kan mærke at feberen raser i hans lille krop. Derfra går det lynhurtigt og det er nærmest som om, at hver gang vi blinker dukker der 3 nye skoldkopper op. Det er heldigvis fredag, så vi kan bruge weekenden på at pleje vores lille syge dreng. Men så bliver det søndag og han får stadig nye skoldkopper og feberen raser stadig uhæmmet.

Farfar, som normalvis er vores redningskrans er taget på ferie med farmor. Så han står ikke, som sædvanlig, til rådighed, hvilket kun er muligt fordi han er arbejdsløs for tiden. De andre bedsteforældre arbejder alle. Men det er søndag og i morgen er det mandag og hvem skal blive hjemme ved barnet, som er dækket af skoldkopper og har det rigtig skidt? Mor eller far, som i princippet ikke kan tage barnets første eller anden sygedag, da det er tredje dag vores dreng er syg.

Både min mand, som også er pædagog og jeg har trukket ret mange barnets første og anden sygedage de sidste par måneder pga alskens forskellige sygdomme, som tre små børn naturligt nok suger til sig. Vi kan mærke den dårlige samvittighed rykke i forhold til vores kolleger, som skal løbe hurtigere og også frygten, for at blive dømt, som det svageste led i kæden af medarbejdere i den næste ”prikkerunde”. Men især føler vi en enorm frustration over at vi er tvunget til endnu engang at må overlade vores syge barn i en andens varetægt.

Denne gang blev det min lillebror, som tilfældigvis kunne komme os til undsætning. Så vi fandt en løsning også denne omgang. Det tog 7 dage inden Niels var klar til børnehave igen. De fleste ved, at skoldkopper smitter helt vildt og vi kan ikke lade være med at grue for hvornår og hvis vores to andre børn rammes – hvad gør vi så? Har farfar fået arbejde? Har min lillebror fri? Skal vi bruge vores ferie? For skoldkopper tager ikke kun to dage at komme sig over.

Vi er heldige, vi har nogen i vores netværk, som ikke arbejder. De kan agere redningskrans, når vi er allermest i nød. Men hvad skal familierne uden netværk gøre? Jeg hørte fornyeligt om en familie med tre børn ligesom os. De tre børn tog skoldkopperne på skift henover 3-4 uger. Familien havde intet netværk, som kunne træde til. Det betød forældrene måtte bruge tre ugers ferie på syge børn. Konsekvensen af det blev, at hverken børn eller voksne fik sommerferie det år. Det er desværre ikke første gang, at jeg hører den historie.

Er det virkelige acceptable vilkår for Danmarks mange børnefamilier? Vi skal føde børn og vi skal helst få mange, så vi kan opretholde den fremtidige mængde af arbejdsmyrer til den myretue vi kender, som Danmark. Samtidig skal vi knokle på arbejdsmarkedet og hvor lang tid det er, bliver hele tiden forlænget. Men vilkårene for at passe vores syge børn er for længst forældede og spiller slet ikke sammen med arbejdsmarkedet og samfundet, som det er i dag. Man kan spørge sig selv hvorfor der ikke er nogen politikere, som gør noget for at ændre forholdene?

Børne- og Socialminister Mai Mercado og Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skal sammen finde en løsning, som matcher vores arbejdsmarked og samfund. Samtidig skal børns ret til sygedage sammen med mor eller far gøres til en universelret. Jeg vil opfordre ministrene til at se mod vores nabolande, der er mange bud på hvordan det kan gøres. Vilkårerne kan, må og skal gøres bedre om ikke andet så for børnenes skyld!

Det er ikke okay at skoldkopper skal aflyse sommerferien.