Nøglen til virkeligheden skal findes og gives til Mai Mercado.

Den virkelighed der dagligt frekventeres af utallige børn i det ganske danske lands daginstitutioner.

Den virkelighed hvor børn udvikles.

Den virkelighed, hvor forældre ren faktisk stoler på, at deres børn har de bedste opvækst- og udviklingsmuligheder.

Det er fredag. Lotte sætter sig tungt i stolen på kontoret. Der undslipper et suk fra hendes læber, og jeg får sagt ”suk hjerte, brist ej”.

Der er ikke meget udtryk at spore i hendes ansigt, jeg havde nok håbet, på et lille smil.

Måske ser jeg en lille krusning på hendes læbe.  

”Det har været en lang uge” får hun sagt.

Lotte er normalt ikke et brokkehoved eller den der ”lider” under hverdagens gøremål MEN lige nu, har hun min fulde opmærksomhed.

”Ja?” får jeg sagt.

”Jamen det er jo ikke fordi jeg vil brokke mig, vi har jo alle nok at se til”

Vi sidder stille, uden at sige noget.

”Ja” nikker jeg ”det har du ret i”.

” Jeg har oparbejdet 9 afspadseringstimer i denne uge”, siger Lotte stille. ”Desuden har jeg haft 3 forældresamtaler, og ét konsultativt forum”.

Det er blot en konstatering.

Udtalelsen kommer tørt, knas tørt og træt. 

” Godt det er weekend” siger jeg ”Gå nu hjem og hold fri, du har gjort det godt”.

Jeg VED hun har løbet spidsrod mellem opgaverne.

”Jeg kunne godt lave den udviklingsbeskrivelse på Ida nu, men jeg har tænkt, om det vil være ok, at bruge et par timer på den hjemme i løbet af weekenden”?

Abdel Aziz Mahmoud spørger til forberedelsestid for pædagoger og Mai Mercado svarer om end tøvende ”Men det er jo ikke skolen”.

Faktum i den pædagogiske verden er:

Ingen tid til forberedelse, ingen afsat tid til afvikling af møder der SKAL afvikles – kun normtid, ej heller tid til dokumentation.

Faktum er desuden;

At den tid pædagoger bruger på udfærdigelse af digitale læreplaner, afholdelse af forældremøder, udfærdigelse af pædagogiske udviklingsprofiler, afholdelse af personalemøder, teammøder, overleveringssamtaler med skoler vedr. kommende skolebørn, tværfaglige møder, afholdelse af konsultative fora med PPR, introduktionssamtaler med nye forældre, deltagelse i forældrerådsmøder, forældrebestyrelsesmøder m.m. (måske DU har flere?)….… 

DENNE tid går fra børnene (!)

Det er den tid; uanset om ”tiden” tages ud af timenormen i løbet af dagen, formiddag eller eftermiddag, ligger udenfor den reelle arbejdstid, – er en tid, der IKKE tilbringes med børnene.

Lotte er ansat på 35 timer. Hun har den pågældende uge arbejdet 44 timer.

Hvis timerne var indregnet i Lottes timenorm den pågældende uge, ville det blive 26 timers faktuel børnetid. (i dette regnestykke er der IKKE indregnet afvikling af Lottes forældremøder og konsultativt forum 4 formiddage, i løbet af ugen).

Der er ganske enkelt behov for et opgør med normtid og reelle børnetid.

http://dr.dk/tv/se/adgang-med-abdel/hurtigloeberne-2017/boerneministerens-store-reform-adgang-med-abdel

 

 

Kommentarer