Aflevér mor og far tilbage til børnene

Aflevér mor og far tilbage til børnene

Nedsat tid skal være en del af Danmarks velfærd.

For en pædagog i en daginstitution, er det et velkendt emne at tale om særlig omsorg til de familier der er under pres. Familier der virker stressede og ser trætte ud fra morgenstunden, på trods af en hel nats søvn. Tonen overfor børnene der blive lidt skinger, som.. ”Stop det der” eller ”kom nu, vi skal hjem nu”. Og der levnes ikke meget plads til at se hvad barnet vil vise til mor eller far fra deres dagligdag. Ligeledes er der ikke ressourcer til at deltage i institutionens fælles arrangementer og forældremøder.

Vi kender dem og ser dem tydeligt i vores dagligdag

”En tidlig morgen, duggen ligger som en dyne over landskabet, gråt, koldt og trist. Jeg har åbnet vuggestue og børnehave kl. 6.00 og børnene møder op mere eller mindre søvndrukne. Flere har brug for at sidde hos en medarbejder eller i sofaen for at vågne inden der er tid til morgenmaden. Peter ankommer grædende på mors arm og er helt utrøstelig. Sut i munden og yndlingsbamsen trykket ind i favnen. Mor ser febrilsk på sit ur samtidig med hun forsøger at få Peter til at falde til ro. Tilslut må jeg overtage den stadig grædende Peter og sende mor afsted på job. Mens Peter sidder og putter sig ind til mig på vinkebænken, så siger han stille til mig” Åh hvor er det godt du ikke skal på arbejde””

Nu er det heldigvis mit job at varetage omsorg og udvikling for børn, så jeg tager Peters bemærkning som et adelsmærke for at jeg gør mit job godt.

Når det er sagt så efterlader historien her dog det spor at det må vi som samfund kunne gøre bedre. Dagtilbuddene er jo en samfundsskabt institution der skal sikre børnene de mest optimale udviklingsmuligheder, mens mor og far er på job.

Men når begge forældre arbejder i fuldtidsjobs, så levner det ikke meget tid til familielivet. Et familieliv der skaber den tryghed, der er nødvendigt for at kunne udvikle sig optimalt.

Per Schultz Jørgensen, tidligere formand for Børnerådet, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet:

”- Den danske familie er under pres – og også mere, end man er mange andre steder i den vestlige verden. Vi lever under et dagligt pres, hvor vi skal finde løsninger, vi ikke kan finde, siger han og fortsætter:

– Når man hele tiden lever med et dagligt pres uden at have fundet løsningen, så bliver man frustreret. Så oplever man, at man ikke er god nok til det, man gør, og man pisker sig selv nærmest hver eneste dag.”

Kære politikere: Find modet frem

Nu må det være tid til at give børnene får deres forældre tilbage. Børn og unge er fremtidens voksne, vi skylder dem at tilvejebringe gode og trygge rammer i de tidlige år, passende udfordringer og udviklingsmuligheder er en grundsten i den danske velfærd. Familiens resurse er afgørende for hvordan børn kan udfolde deres potentiale. Hverdagslivet i familien har derfor stor betydning for børn og unges trivsel og udvikling men det kræverat de får tiden til det. Så…aflever mor og far tilbage til børnene.

Kommentarer