Hulubalu Lotte hvor er du henne????

Jeg mener at 0 til 6 års området nedprioriteres i forhold til skoler og andre kommunale områder bla. fordi pædagoger ikke længere deltager aktivt i den politiske debat.

En gang var en pædagog en fri kvinde med ble på hoved eller en langskægget mand der røg pibe. De dansede rundt med V tegn iført en Tshirt med ”nej tak til atomkræft” hvis ikke de var til demonstration mod social ulighed.

De talte om det frie menneske og børn der udvikler sig bedst i et trygt og åbent miljø. De mødte børn med ro, varme og plads til alle.

De var med til at udvikle og opbygge et netværk af daginstitutioner som byggede på pædagogiske værdier.

Nu er pædagoger blevet ”rigtige ansvarlige voksne”, bleen smidt og piben bogstavelig talt ”stukket ind”. Demonstrationerne mod ulighed og åbenhed er afløst af tavshedspligt i et kommunalt hierarki. Hvor ledere er leder for leder og hvor alle forventer loyalitet i forhold til de beslutninger om besparelser som alle ledelseslag er sat i verden for at træffe.

Debatten om den pædagogiske hverdag bliver nu sat af folk uden for det direkte arbejde med børnene og hvor tal, måling, test, evaluering, evidens, læring og ikke mindst effektivitet er omdrejningspunkter.

Områder som ikke altid og alle steder skaber grobund for en mangfoldig og frodig pædagogik og debatten bliver ofte ret ensidig og det nære kendskab til det helt unikke i det pædagogisk arbejde forsvinder.

Ja det er vigtigt at have valid viden, ja det er vigtigt at være effektiv, ja det er vigtigt at få økonomien til at hænge sammen og ja det er vigtigt at lære noget.

Men ordene er med til at sætte en særlig politisk dagsorden og det bliver svært at tale om de, såkaldte bløde værdier, det nødvendige personlige overskud, varme og empati, at mødet mellem mennesker ikke bygger på effektivitet, valid viden eller økonomi. Men på følelser og forståelse.

Værdien i det pædagogiske arbejde er ofte det som står mellem linjerne, hvor læring, test, effektivitet ofte er det som står direkte skrevet og er målbart.

Skal det ændres kan vi som pædagoger ikke forvente at andre faggrupper og eksperter, med deres logikker og baggrund, kan sætte ord på de pædagogiske værdier i arbejdet – det kan kun vi gøre.

Vi skal selv sætte os i spil på alle plan. Tal om de pædagogiske værdier for forældrene i daginstitutionen, skriv offentligt om det som løfter den pædagogiske hverdag og sæt fokus på det som hindre den nødvendige tid og kontakt med børnene.

Men det stoppe ikke her. Brug også din stemme og viden politisk.

Prøv lige at kikke i dit lokalpolitiske landskab. Måske vil du også opdage at der mangler massiv pædagogisk tilstedeværelse både i de enkelte partier og i de enkelte kommuner. Jeg vil æde en lakridspibe på du ikke finder mange pædagoger fra daginstitutioner – hverken i de enkelte parti bestyrelser eller i de enkelte byråd. Prøv også – bare for sjovt – at se hvor mange pædagoger der stiller op til næste kommunalvalg og hvor de evt. står på listen. Jeg er sikker på der ikke skal fortæres mange lakrids piber.

Noget der gør det åbenlyst at behovet for at høre en pædagogisk stemme, fra en der arbejder med det, er stort.

Hvem skal ellers fortælle om det nødvendige grundlag for at kunne udvikle børn til hele mennesker der er klar til skoletiden. Eller hvad der skal til for at kompensere for stigende sociale ulighed, så alle børn bare får  en rimelig chance for at gå efter deres drøm og for en del børn den ekstra indsats der skal til for at bryde en social negative udfordring. Eller hvad der skal til for at skabe et robust livs fundament, hos det enkelte barn, så bla. den stadig stigende, mængde af unge der har brug for psykolog falder. Eller hvem skal fortælle hvorfor en nødvendig normering med kvalificerede personale er grundlaget for at skabe gode udviklingsmiljøer for alle børn?

Så kære med pædagoger meld jer nu ind i debatten om vores, helt unikke arbejdsområde. Så det ikke fortsat skal defineres af andre.

Kommentarer