Fritidspædagogikken – et godt bud til udvikling af børnenes selvstændighed og dømmekraft.

 

I folkeskoleloven står der, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Hvis børnene skal øve sig i deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et rum med frihed, skal der en hel anden pædagogik på banen, end den der er herskende. Efter min mening skal der lægges meget mere vægt på processen end på mål. Det er i processen, hvor børnenes indre motivation kan vækkes, som kan danne grundlag for deltagelse og medansvar. I forhold til en anderledes pædagogik kan der bruges meget fra fritidspædagogikken, som har trange vilkår nu om dage. Når jeg spørger børnene i indskolingen om, hvorfor de gerne vil i SFO-en, er svaret: ”Det er fordi, at jeg selv kan bestemme, hvad jeg laver, og hvem jeg er sammen med”. Det vil sige, at ud fra børnene perspektiv er SFO-en et ”rum” hvor børnene har mulighed for at udøve selvbestemmelse. Efter min mening er Sfo en som udviklings og lærings arena unik, da det er sted, hvor der er tid og rum til at børnene kan øve sig i at udvikle selvstændighed og dømmekraft ud fra egne præmisser. Til dette er legen uundværlig. I den bliver børnene motiveret af, at finde mening og betydning i et socialt fællesskab. Og i legen sker der en vedvarende forhandling af legens indhold og mening. Dette gør, at legen er et læringsrum, hvor børnene fuldt ud lærer, at forhandle demokratisk ud fra egne motiver og perspektiver. I legen er processen i højsædet og ikke målbare mål. I løbet af undervisningstiden og i starten af SFO- en hører man ofte børnene forhandle med hinanden om, hvem de skal lege med i SFO-en, og hvad de skal lege. Når legen er i gang i SFO-en, bliver der forhandlet om roller i legen og legens indhold. Det er naturligvis pædagogens rolle, at støtte de børn der har svært ved komme med i legefællesskaber, og støtte alle børn med at få en positiv udviklende rolle i legefællesskabet.

Budskabet fra mange medarbejder i indskolingen er, at børnene er trætte og har meget lidt energi i de sidste to lektioner. Nogen børn begynder at lave ”ballade” og andre bliver tomme i blikket. Intentionerne i skolereformen om en mere varieret og spændende skoledag har ikke ”slået igennem”. De har lige så svært ved at holde koncentrationen efter 4 – 5 timer i skolen, som før skolereformen. Så det eneste fornuftige er, at afkorte skoledagen for indskolingen, så de kan komme i SFO og lære at agere selvstændigt i et fællesskab. Dette er børnene naturligt motiveret til, selv efter at de har brugt meget energi i undervisningen. Specielt i en tid hvor der er så meget fokus på målstyret undervisning, er det vigtigt, at børnene får mere tid i et læringsrum, hvor der fokus på processen, som SFO-en er.

Der er rigtig mange skoler, der prøver på at lave skoledagen kortere, ved at omkonventer understøttende undervisning til, at der er to medarbejder i den faglige undervisning. Også selv om det er på ”kanten” af lovgivningen. Det tyder på, at der er en meget udbredt mening om, at skoledagen er for lang i indskolingen.

Så hvorfor trække det i langdrag. Forkort skoledagen og lad børnene komme i SFO-en noget før.

Ovenstående er udtryk for min private holdning.