Fordi pædagoger og lærere ikke kan undværer hinanden.

Vinden blæser og kulden stå ind i mit ansigt. Jeg har trukket jakken godt op om ørene så jeg kan holde varmen. Det er en kold formiddag og jeg er på vej ind i en klub her i Ballerup.

Jeg har lavet en aftale med Sabrina. Sabrina er pædagog i klubben. Jeg er kommet for at besøge klubben, for hvad er det egentlig klubben gør af pædagogisk arbejde og hvilken betydning har det at være i skolen.

Vi har nu været i klubben i en halv time og Sabrina siger det er tid til at gå over i skolen hvor vi nu skal tilbringe de næste 2 timer sammen med 5. klasse. Klokken har lige ringet ind og nogen elever kommer glade ind og har gang i snakke, mens andre allerede sidder ved bordene og er klar til at modtage undervisning. Efter kort tid træder læreren ind i lokalet, og han sigter direkte mod kateteret hvor han sætter sin taske. Han tager kontorstolen som er ved kateteret og placerer det ved siden af, hvor efter han sætter sig. Sabrina kan se at læreren er gået i gang med at vil undervise, men der er stadig en uro i klassen. Jonathan og Emil sidder og små snakker og griner ind i mellem. Sabrina går over til dem og sætter sig på hug. Hun fanger med det samme deres opmærksomhed og de får talt samme. Kort tid efter er drengene klar til undervisning. Carl sidder tæt ved drengene og Sabrina har spottet at der er noget ved Carl. Han er ikke er som han plejer. Sabrina bevæger sig rolig over til ham og lægger en arm rundt om ham. Carl er ked af det, for der har været en konflikt i frikvarteret som ikke er blevet løst.

Læreren fortsætter sin undervisning for ham og Sabrina ved godt hvilken rolle de har i forhold til eleverne. Sabrinas rolle er, at sikre at børnene er klar til undervisning og hun søger derfor at være i tæt kontakt med børnene. Sabrina ser rundt i klassen mens læreren underviser og hende blik suser rundt som havde hun supermands power øjne.

Henne ved et andet bord sidder Jens. Jens ligger med sin overkrop hen over bordet. Han ser ud til ikke at have det godt. Sabrina forlader Carl for at tjekke om Jens er ok. Jens ved ikke rigtig hvad han skal, men en ting ved han og det er at han ikke er klar til at modtage undervisning. Sabrina ligger armen omkring ham og finder hans blik. Roligt pakker Jens sine ting sammen og Sabrina følger Jens hen til døren med et ønske om god bedring.

Sabrina vender derefter tilbage til Carl som igen sidder uroligt på stolen. Sabrina sætter sig på en stol ved siden af ham og sammen får de løst nogle af de tanker Carl sidder med. Carl kan nu fortsætte med at følge undervisningen. Timen afbrydes af skolens klokke der ringer.

Lektionen efter har Sabrina aftalt med lærerne i teamet at dele de to 5. klasser op i mindre grupper på tværs. Sabrina og jeg går over i klubben hvor vi skal være sammen med 12 børn. Sabrina har lagt et tæppe på gulvet hvor der er placeret en bunke pap i forskellige farver og sat nogle tusser i en beholder. Børnene får nu til opgave at finde tre emner de godt kunne tænke sig at arbejde med. Børnene sidder og snakker på tvær af hinanden og Sabrina rejser og siger med rolig stemme, og siger at hun har brug for at de lytter. Hun gentager at de skal huske hvad de tidligere har snakket om, nemlig at vente på tur og respektere at andre snakker. Børnene stopper og lytter.

Hey Sabrina siger Michael, skal vi ikke snart spille bordtennis, altså rundt om bordet? Sabrina rejser sig og henter kassen med bat. Børnene kaster sig over kassen og griber om battene. De ved hvad de skal, for de har prøvet det mange gange før. Sabrina fortæller mig at det er noget de altid afslutter med. Reglerne er simple og det eneste man skal, er at man kun må sige noget godt til hinanden under spillet også selvom man ikke kan ramme bolden.

Sabrina løfter en stor opgave inde i skolen. Hun har fokus på det enkelte barn og børnene fællesskab. Hun arbejder meget med hendes empatiske evne, til at favn barnet ud fra det sit behov. Hun støtter og vejleder børnene, giver dem troen på at de er noget værd og at de som børnegruppe bliver klar til at modtage undervisning i skolen. Når Sabrina er sammen med børnene føler de at hun er ligeværdig og de har meget stor positiv respekt for hende.

Pædagog og lærer samarbejde ind i folkeskolen kan ikke skilles ad. De skal følges ad og vi skal se hinanden som samarbejdes partner til gavn for børnene. Sabrina har i den gad vist hvorfor hun ikke kan undværes i 5. klasse. Hvordan kunne den undervisning ikke have set ud hvis læreren skulle klare det alene. Tak for at pædagoger og lærer sammen viser vejen til at danne og lærer vores børn at blive klar til rumme hinanden og klar til at blive undervisning parate.

 

 

 

 

 

Kommentarer