MUS-samtaler – for hvis skyld?

MUS-samtaler – for hvis skyld

Eksisterer Medarbejder Udviklings Samtaler for vores skyld eller ledelsens skyld?

MUS-samtalerne er for mange offentligt ansatte lig med følelsen af at skulle stå skoleret foran ledelsen. Er man købt eller er man solgt.

Jeg har flere gange oplevet, at når tiden for MUS-samtaler nærmer sig, små-snakkes der i og på tværs af personalegrupper hvorvidt det er smart at sige sin ærlige mening eller ej. Hvad skal vi tage op? Hvad skal vi lade ligge.

Der planlægges hver for sig og i fællesskab for at sikre, at man ikke står alene, når problematikker tages op til samtalen med ledelsen. Nervøsiteten kan mærkes inden samtalen og trods man er velforberedt kan det alligevel godt føles lidt som at skulle til eksamen.

Trods den nøje forberedelse blev det alligevel ikke helt, som man havde tænkt. Der kan være mange grunde til, at MUS-samtalerne ikke ender som de udviklende samtaler, som de burde være, men derimod som nogle uvirkelige samtaler, hvor  man som ansat ikke får sagt det man ville. Måske fløj tiden afsted, eller måske svigtede modet af frygt for at være den næste, der står for skud i  eventuel overflytnings – eller fyringsrunde.

Men ønsker vi ændringer på vores arbejdspladser er vi nødt til at åbne munden – Eksempelvis når vi sidder til møde med de mennesker, der besidder de handlekompetencer som kan føre til ændringer. Vi skal huske, at MUS-samtaler ikke er et påbud, men derimod et tilbud. Et tilbud til os ansatte for at give vores ledelse et billede af, hvordan tingene fungerer, og hvordan vi har det som medarbejdere. Vi skal huske på, at det er vores chance for indflydelse og for at påvirke vores arbejdsplads og arbejdsopgaver i den retning, som vi selv ønsker.

Der er flere og flere offentligt ansatte, der går ned med stress. Vi skal åbne munden, inden det kommer så vidt.Vi er hver især selv eksperter på, hvad vi hver især kan og ikke kan. Det er vigtigt at vi får meldt ud, hvor vores kompetencer og grænser går, og at vi får fortalt vores ledelse, hvad vi ønsker. Dette skal selvfølgelig ikke kun foregå på den årlige MUS-samtale, men det kan være et sted at starte.

Ingen er tjent med den uvirkelige MUS-samtaler.  Vi skal turde tage ordet og ansvaret over egen praksis. Det er os der er eksperterne på vores egen praksis og på egne kompetencer.

 

Kommentarer