Der sgu musik i fladbrød

Jeg har påskeferie og sidder og spiller guitar. øver på en ny sang og har fundet metronomen frem – rytmen driller lidt.
En tanke slår mig…
Kære pædagog tillykke – du er barnets metronom!
Et barn er fra fostertilstanden præget af rytmer – mors åndedræt, hjerteslag osv.  Sansemæssige indtryk, der danner grundlag for barnets udvikling og trivsel.
Rytmer er derfor essentielle og eksistentielle for barnet.
Som pædagog i en daginstitution er jeg hver dag med til at danne rytmer sammen med børnene. Populært og lommefilosofisk sagt er jeg barnets metronom! For det er mig, der hjælper de børn, som har brug for hjælp til det, med at holde takten.
Rytmen er i strukturen, i aktiviteterne, i ritualerne, i børnenes leg – i hele kulturen.
Villys mor kom forleden og spurgte mig, hvor ofte vi laver bål og fladbrød med børnene.
Mit svar var, at det gør vi så ofte som muligt. Hun spurgte videre, om det da ikke blev kedeligt for børnene?
Nej, aldrig!
Jeg uddyber mit svar.
Børnene ved, hvad det går ud på, og de kan deltage i det hele – aktiviteten er blevet til en livsvigtig del af vores dagligdag – en uundværlig rytme. Ja, fladbrød er sgu fulde af musik.
Min pædagogiske opgave består i at sætte tempoet. Hvem, hvad, hvornår og hvordan? Grundlaget for mine beslutninger er, hvilke børn har brug for hvad i dag?
Hvem har f.eks. brug for særlig grad af nærvær og tilvalg? Eller hvem har brug for at blive highlightet?
Fra dag til dag ændrer det sig, så jeg må hele tiden bruge min erfaring, min iagttagelsesevne, mit nærvær…. Min faglige dømmekraft!
Lotte og Agnes hjælper mig med at bære, alt vi skal bruge udenfor. Laura rører i skålen, mens Peter kommer mel i – de kan opskriften udenad. Kalle hjælper mig med at bygge bålet, han har lært at lave pagodebål – Sådan Kalle! og han tænder det med kun to tændstikker! Nu er dejen færdig, ”må vi godt smage?” Ja, selvfølgelig. Det skal vi hver dag.
Sanne har hentet min guitar, og mens bålet brænder sig ned til en perfekt bunke gløder, synger vi, ”Oles nye autobil” og ”Angry birds” og danser fem gange ”Stopdans” på bakken ved siden af.
Så er bålet klar. En ad gangen ruller børnene selv deres fladbrød ud med kagerullen. Lotte kigger på sin lille klump dej og siger, ”Øv, mit fladbrød var meget større i går!”
Ja, det var det med garanti, og det kan jeg da sagtens forstå Lotte er ked af – men der må meget gerne være forskel fra dag til dag. Bare der er styr på det grundlæggende – i dette tilfælde rytmen!
Rigtig fantastisk påske til Villys mor og til dig☺

Kommentarer