Findes der børn som ikke er værdige til hjælp?

Hver dag, når jeg går på arbejde, skal jeg vælge, hvilke børn jeg vil hjælpe. Jeg kan ikke nå dem alle. Dem, som jeg ikke kan nå, er der alligevel; ser på mig, kalder på mig, vender ryggen til og græder ind mod væggen, låser sig inde, løber væk.
De vokser måske op uden nogen til at holde deres hånd, når de har allermest brug for det. De vokser måske op uden at opleve deres sorg blive mødt af omsorg, uden at opleve deres vrede og frustration mødt af et forsøg på forståelse.
Hvad gør de så? De vender det indad og hader sig selv, de vender det udad og hader andre. Eller de resignerer og tilpasser sig, mens de tilsidst forsvinder så meget for vores blik, at vi ikke længere husker, de eksisterer. Og så vokser de op og bliver dem, som vi forventer skal tage sig sammen. Men de kan ikke. For ingen holdt dem i hånden, da de havde brug for det.

Pigen fra Tøndersagen har skrevet om, hvad der hjælper:
“Det eneste, der virker, er, når de trøster mig om natten og holder om mig, som man holder om et lille barn, der aldrig har fået lov til at være barn. Det eneste, der virker, er, når de møder det lille forskræmte barn, der gemmer sig inden i mig og passer på mig.”
(Kilde: Politiken, 3 april, 2015)

Kun ved at sørge for, at alle børn har en hånd at holde, kan vi få en kærlig og socialt bæredygtig fremtid. Det er ikke indsatsen når de ér vokset op som tæller – det er indsatsen imens de vokser op.

Vi lever i et samfund, hvor vi individualiserer samfundsmæssige problemer og helst ser bort fra, at vi er en del af hinandens verden. Når jeg gør opmærksom på, at der skåret så meget ind til benet, at jeg svigter; når jeg fortæller, at jeg slides op af at løbe hurtigere og hurtigere – og ikke kan holde til at effektivisere hvad der ikke kan effektiviseres – og beskriver hvordan min professionalisme udvandes, fordi den er under alt for stort pres, så kommer reaktionerne på mine fortællinger fra hverdagen. De kan lyde enten kyniske:
– Så få dig dog et andet job!
– Hvor skal pengene komme fra, Rikke Smedegaard Hansen?
Eller omsorgsfulde:
– Pas nu på dig selv.
– Du må lære at erkende, at du ikke kan redde verden.
– Måske er problemet, at du er for engageret?

Jeg spørger igen: Findes der børn som ikke er værdige til hjælp?

/Ovenstående er blevet bragt som klummen “Ytring”i Fyens Stiftstidende, april 2016

Kommentarer