Kan en flødebolle skabe gode resultater i en trivselsmåling?

child-466141_960_720

Folkeskoleeleverne deltager i trivselsmålinger, men resultaterne kan ikke bruges.

Det er fredag eftermiddag. Jeg har netop hentet min 7-årige datter i skolefritdsordningen. Som alle andre dage, taler vi i bilen på vej hjem, om dagens strabadser. Ugen er næsten omme og energien har efterhånden forladt hendes lille trætte krop. Hun fortæller det har været en rigtig dum dag- og at hun for øvrigt aldrig gider i skole mere! Hun græder, og fortæller at hendes arbejdsbog er forsvundet. Snottet løber nu som et 11 tal under næsen, og hun siger at skolen er det værste sted i hele verden. Jeg trøster hende, og fortæller, at både jeg og de voksne på skolen, nok skal hjælpe med at finde bogen igen. Vi skal et smut forbi supermarkedet og hun kommer i tanke om at der skal købes fredagsslik til Disneysjov. Tårerne og 11 tallet bliver nu udskiftet med et stort smil, og et par brune øjne der spejder efter snolder.

Som mor og skolepædagog, ved jeg hvor hurtigt humøret kan ændres hos en 7 årig- der er ikke langt fra vrede til glæde. Derfor er det problematisk, at eleverne på de danske folkeskoler alligevel, skal pålægges de obligatoriske trivselsmålinger. Målinger som gennem et forudbestemt spørgeskema, uden mulighed for supplerende oplysninger, kan konkludere hvorvidt elever trives i skolen eller ej. Den ene dag kan målingen jo selvklart vise et resultat, som nødvendigvis ikke er det samme dagen efter. Og hvem kan bruge sådan et resultat? Det kan hverken eleven, forældrene, skolen, eller kommunerne. Ej heller undervisningsministeriet.

Jeg er helt overbevist om at hvis min datters lærer (be)stikker hende med en flødebolle, inden hun skal udfylde spørgeskemaet, så er skolen og alt der foregår i den, det bedste i hele verden. Således vil resultatet klinge ud udelukkende positivt, og på den måde kan udefrakommende omstændigheder altså påvirke elevens svar. Skulle min datter derimod testes den dag hendes arbejdsbog forsvandt, ja så ville piben få en anden lyd. Derfor mener jeg ikke at der er en ordentlig validitet i at lave trivselsmålinger i skolerne i den nuværende form. Det giver kun et øjebliksbillede af hvordan eleven har det- lige nu og her.

Der findes trods alt 2 forskellige spørgeskemaer til målingerne, som er forsøgt tilpasset de forskellige klassetrin i skolen. Det er dog stadig et problem at det forventes at en elev i 4.klasse, kan tænke ligeså nuanceret som en elev i 9.klasse. For sådan er virkeligheden ikke.

Trivselsmålingerne er tænkt som en måde hvorpå vi kan hjælpe med at øge trivslen hos eleverne, men som det gøres nu er ikke vejen frem. Derimod vil det give brugbare resultater, hvis vi kan gå på opdagelse hos den enkelte elev, gennem en respektfuld dialog.

Kommentarer