Jeg kunne ikke forhindre, at børnene kom op at slås

Debatindlæg 14.03.2017 kl. 06:00
Jeg kunne ikke forhindre, at børnene kom op at slås
I sfo’en lærer børnene om konfliktløsning. At de skal prøve at løse konflikter med dialog eller finde en voksen, hvis de ikke selv kan løse konflikten. Men somme tider ender det alligevel med slagsmål.

I skolen lærer børnene, at konflikter skal løses gennem dialog, men somme tider går det knapt så fredeligt for sig. Arkivfoto: Holder Bundgaard
A A
TEMA: Kampen om skolen
Jan Olesen, Alkevej 9, Egå
Jeg har lige oplevet et større sammenstød mellem to teenagegrupper.
Det var efter skoletid, lærerne var væk. Sfo’en var ikke startet endnu. Uenigheden var mellem nogle børn i 7.-9. klasse og nogle børn udefra. Jeg fandt aldrig ud af hele baggrunden, da jeg ikke kendte de uenige børn.
Jeg kunne bare se nogle teenagere samles et sted på trappen, gåen lidt til og fra, kiggen op til øverste sal.
Jeg kunne dog ikke gøre andet end at se børnene gå ud på gaden for at slås. Det er det fuldstændig modsatte af, hvad vi har lært dem i skolen og sfo’en om dialog.
Det var tydeligt, at de ventede på en eller anden. Børnene opdagede så, at jeg blev ved at stå det samme sted for at kigge på dem. Jeg prøvede at få en forklaring ud af nogle af dem – en af dem benægtede, at der var ballade, og smilede samtidig hånligt. Til sidst fandt jeg ud af, at et par drenge udefra ville opsøge en dreng fra vores skole for at tæske eller slås med ham.
Jeg og et par af mine kolleger fra sfo’en kunne bare følges med dem ud af skolen og sfo’ens område. Undervejs måtte vi råbe højt og stille os imellem dem. Der var rigtig ”poseren”.
Jeg kunne dog ikke gøre andet end at se børnene gå ud på gaden for at slås. Det er det fuldstændig modsatte af, hvad vi har lært dem i skolen og sfo’en om dialog. De kendte mig ikke nok til at ville lytte. En af drengene fik bagefter tæsk og et blåt øje.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det kunne være gået langt værre, hvis det hele var foregået på gaden fra start.
Kender dem ikke godt nok
Siden har jeg været rimelig forbandet og vred over ikke at kunne forhindre slagsmålet.
Problemet med teenagerne er, at jeg og de andre pædagoger ikke kender dem godt nok. Og de kender heller ikke os godt nok. Vi var bare nogle ligegyldige voksne, som lige nu var i vejen for at få en slåskamp i gang.
Hvis nu skolereformen, lov nr. 409, havde været fuldt finansieret som et ægte tilvalg for at gøre folkeskolen socialt bedre og mere tryg – og ikke bare en spareøvelse – havde der i min forståelse været klassepædagoger med hele vejen til 9. klasse.
Så havde en pædagog som jeg kendt dem fra indskolingen og hele vejen op i udskolingen. Jeg ville have været en del af deres hverdag i skolen og have været i klassen hver uge.
De ville kende mig som en, de kunne have tillid til, og vi kunne have grinet sammen og haft diskussioner. De havde haft tid til at lære mig at kende og omvendt.
Vi kunne have snakket tilfældigt sammen på gangene om alt muligt, f.eks. fodbold. Der havde været en relation – og måske fortrolighed mellem nogle af os. Jeg og andre pædagoger ville være blevet set på med nogle helt andre øjne af de unge.
Magtesløs og siden vred
Gennem hele tiden i sfo, dvs. frem til 3. klasse, og til dels i skoletiden lærer børnene om konfliktløsning: ikke optrappe konflikter, prøve at løse det på en fornuftig måde ved dialog, gå væk, hvis man er meget gal. Og endelig finde en voksen, hvis man ikke selv kan løse konflikten.
Nu, her i dette tilfælde, følte jeg mig først magtesløs og siden vred: Kan det være rigtigt, at de ser, at det er nemmere at slå end at gå i dialog? Hvad er det for samfundsborgere, vi er ved at danne?
Stik imod mine hensigter blev det, de tog med fra denne strid, gadens lov, den stærkestes ret til at slå. Hvordan mon de løser deres næste uenighed?

Kommentarer