Børn forholder sig til virkeligheden.

”Dengang jeg fandt en død mand”
 
Børn er fantastiske. De tør forholde sig til virkeligheden, og de forsøger altid at skabe sammenhæng og mening i det, de oplever.
 
Udfordringen for de voksne omkring børnene er at gribe muligheden. At turde mærke efter, se indad og give noget af sig selv.
 
Jeg er heldig. Jeg er pædagog. Jeg udfordres hver dag!
 
Det er onsdag. Jeg holder samling med de ældste børn i børnehaven. Der er dialogisk læsning på programmet.
 
Alle 15 børn er der i dag. Vi er i gang med en bog, der hedder ”Indeni mig … og i de andre”.
 
”Hvad sker der her?” spørger jeg, da jeg bladrer op på den næste side. Kaja svarer, ”Der er en, der er ked af det, fordi….” Hun ser lidt usikkert på mig. Kalle kommer hende til hjælp. ”Jeg tror, der er en der er død. Jeg kan ser, der er et kors der.” Han rejser sig fra sin plads og kommer helt hen til mig. ”Lige der,” siger han og peger ned i bogen.
 
”Jeg tror, du har ret Kalle,” siger jeg og fortsætter henvendt til Kaja, ”Sig mig Kender du en, som er død?” Kaja svarer, ”Ja, min mormor, og vi var i kirken, og der var masser af blomster, og min mor græd rigtig meget.” ”Ja, din mor var nok meget ked af det, for det var jo hendes mor, der var død. Hvad med dig Kaya, hvordan havde du det?” spørger jeg.
 
”Jeg græd kun lidt, musikken var så trist.” Kaja tænker sig lidt om, ”Og bagefter var vi sådan ligesom lidt til en fest. En stille fest. Vi fik kager med meget glasur på.” ”Min mormor bager meget”, siger Agnes. Så vender hun sig om mod Ella og piller lidt i Ellas hår, der sidder et smukt spænde.
 
”Ej, ved I hvad?” siger jeg og slår hænderne sammen. ”Jeg kommer til at tænke på noget. Jeg har faktisk engang fundet en død mand!” ”Var det din far?” Spørger Kalle. ”Nej, min far han lever heldigvis stadigvæk,” siger jeg. Ella spørger, ”Hvad skete der, da du fandt en død mand?”
 
Jeg rejser mig op og fortæller. ”Jeg var nok 5 eller 6 år. Min far og mor var i bad, for de skulle til en fest. Jeg skulle passes af en barnepige sammen med min storebror og min lillesøster.
 
Jeg løb ud på badeværelset for at spørge min far og mor, om jeg måtte gå en tur over til vores nabo, Hr. Mikkelsen. Jeg var vild med Hr. Mikkelsen. Ham og hans kone – fru Mikkelsen – havde et vaskeri. Ved I hvad det er?”
 
Kalle er hurtig. ”Ja, det er et hus med en masse vaskemaskiner indeni” Jeg siger, ”Ja, præcis Kalle, og ved I hvad? Jeg elskede at være hos Hr. Mikkelsen. Han kunne så mange ting. Han kunne vaske tøj og tørre tøj og rulle tøj og lægge tøj sammen, og nogle gange fik jeg lov til at komme med ud at køre i hans store grå folkevogn, når han skulle aflevere vasketøj til nogen. Og når vi så kom hjem, så fik jeg saftevand med små lyserøde frosne plastikgrise i – og kager.
 
Ella ser på mig og siger, ”jeg tror, det er hr. Mikkelsen, der dør.” ”ja”, siger jeg ”for min far sagde ja. Jeg måtte gerne gå over til Hr. Mikkelsen, men kun 10 min.
 
Da jeg kom over til Hr. Mikkelsen, så lå han ude i haven ved siden af et hul, han havde gravet. Han var ved at grave en rod op. Jeg gik hen og rykkede ham lidt i øret, for jeg troede, han sov.
 
Jeg syntes, det var meget mærkeligt, at hr Mikkelsen ikke rejste sig, så jeg løb hjem og hentede min far. Min far tog hurtigt en badekåbe og træsko på, og så løb han over til hr. Mikkelsen. Jeg løb bagefter ham.
 
Da min far så, hvordan hr. Mikkelsen lå, løb han hen til døren ind til hr. og fru Mikkelsens hus og ringede på. Så kom jeg, min far tog mig i hånden.
 
Fru Mikkelsen åbnede døren. Hun skreg, da hun fik øje på hr. Mikkelsen, og så løb hun hen til ham. Så kom ambulancen med en læge, men hr. Mikkelsen var død. Han havde fået et hjertestop. Fru Mikkelsen sov hos os den nat. Hun græd meget”.
 
”Græd du også?” Spørger Ella. Jeg svarer, ”Jeg har talt mange gange med min far og mor om det. Men om jeg græd, kan jeg ikke rigtig huske. Det er jo mange år siden. For jeg er jo en gammel dame. ”Ja, du er”, siger Kalle.
 
Børnene har lyttet intenst, men nu breder uroen sig. ”Skal vi ikke snart spise”? Spørger Agnes.
 
Det skal vi.
 
Mens vi spiser fortsætter snakken om alt lige fra døde bedsteforældre og døde katte til onkel Rejes sure sokker.
 
Rigtig god dag til dig😊

Kommentarer