JA TAK – til ansvarlig inklusion.

IMG_0193

Jeg mener, at inklusion overordnet er godt for alle, men at ansvarlig inklusion er bedst, fordi den ansvarlige og velfungerende inklusion skaber en skole, hvor alle både elever, forældre og personale kan håndtere en større mangfoldighed i et trygt velfungerende praksismiljø – men ikke en grænseløs mangfoldighed.
I min verden burde folkeskolen være et sted for alle børn, men …

Et barn er IKKE inkluderet, fordi det er indskrevet i en bestemt klasse på en skole.
Et barn er IKKE inkluderet, hvis det omtales som inklusionselev – eller barnet med diagnosen.
Et barn er IKKE inkluderet, hvis ikke barnets behov kan imødekommes indenfor rammerne af fællesskabet.

Som Rasmus Alenkær skriver på alenkaer.dk i sin inklusions-definition:
”Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion.”
Jeg er meget enig i hans inklusions definition, som jeg fortolker, som om han i praksis vil skabe et inkluderende miljø, hvor man arbejder metodisk ud fra et anderkendende mennskesyn. Elever med særlige behov er ikke deres vanskelighed, diagnose, hudfarve eller seksualitet, men mennsker lige som alle andre mennesker. Det handler ikke om ”bare” at placere mennsker, men meget mere om effekten af placeringen.
Rasmus Alenkær skriver om kvalitativ inklusion – en praksis og teoriretning, som han selv er medskaber af. Han tager aktivt afstand fra begreber som rummelighed og administrativ inklusion, som han mener, er uddaterede og ineffektive tanker. Der kommer ikke noget godt ud af, at alle mennesker skal være sammen om alt hele tiden. Børn i udsatte positioner får det ikke godt af, at være et sted, hvor de ikke trives, hvor der ikke er økonomi eller menneskelig overskud til at tage sig af dem. Jeg er meget enig med Rasmus Alenkær, men jeg vil hellere kalde det ansvarlig inklusion, hvilket i bund og grund nok er det samme.
Så, ja tak, til ansvarlig inklusion, der giver lige muligheder for alle. Lad os tilgodese den enkelte elevs behov og imødekomme disse i fællesskabet. Lad os bryde op med de traditionelle tanker om, at få alle til at passe ind i samme kontekst, men i stedet anerkende at alle kan deltage i mange forskellige fællesskaber, men at nogen også har brug for at være i et andet fælleskab eller helt udenfor ind i mellem.

Kommentarer