På tirsdag har jeg tid til at se dig i øjnene.

Det er tirsdag, min absolut ynglings dag i SFO’en. Alle børnene har fri kl 13.40 og vi har teammøde i klynge 4, så alle pædagoger er i klyngen til kl 16, hvor efter vi går til møde med lærerene.

Det er ikke min ynglings dag fordi vi skal have kage til teammødet. Nej det er min ynglings dag fordi vi er så mange pædagoger og at der er tid til at se børnene i øjnene.

Per og Ole sidder midt i en kæmpe børneflok fordybet i et spil skak, de går henholdsvis i 0. og 1. klasse. Per kommer og spørger om jeg ikke lige kan komme, da de havde det lidt svært med reglerne. De spiller nemlig efter rigtige regler og ikke selvopfundne, som mange af vores andre børn vælger, så jeg guider dem så godt jeg kan.

Lotte kommer og prikker mig på skulderen og spørg om jeg vil lave en papirsflyver til hende. Jeg siger nej, men jeg vil rigtig gerne lærer dig, hvordan du selv gør, så Lotte lærte at lave en papirsflyver. Jeg spotter Per komme trissende imod mig, han stikker sin lille varme hånd i min og trækker afsted med mig, mens han forklarer mig at jeg altså lige så godt kan blive siddende hos dem for de havde altså brug for en dommer, som kunne minde om reglerne. Så det gjorde jeg, jeg satte mig på gulvet sammen med Per og Ole og var dommer. Og det kunne jeg fordi jeg vidste, at i dag var det tirsdag, det er min ynglings dag.

Der må ikke spares mere på fritidstilbuddene, da de ellers vil reduceres til opbevaring af børn, som bare venter på at komme hjem.

Vi skal værne om fritids tilbuddene, børnene har brug for voksne, der har tid til at se dem i øjnene og guide dem igennem hverdagens store og små udfordringer. Yderligere besparelser kunne resultere i, at alle dage bliver som onsdag, onsdag er ikke en sjov dag at være hverken voksen eller barn i SFO’en. Der er ikke mange pædagoger på arbejde, hvilket har den konsekvens at jeg bruger al min tid på brandslukning. Jeg stormer ofte fra en konflikt til en anden og har ikke tid til at følge dem til dørs og at hjælpe børnene med værktøjer til at undgå en konflikt en anden gang. Jeg må have mit fokus på Søren der slår fremfor at trøste Fatima, som er offer for Sørens vrede.

Om onsdagen føler jeg det ofte som om jeg er første kvinde ved et biluheld og at jeg konstant skal huske den første regel i første hjælp, stop ulykken! Sådan skal det ikke være at gå i SFO, det skal være meningsfyldt og rart og det både for børnene fra blokken og børnene fra parcelhuskvarteret.

KL mener ikke, at der er det samme behov for fritidstilbud længere, som der var før reformen. Og ja det er ikke det samme som før, men realiteten er, at der stadig er mange børn i SFO’en og de har krav på voksne, der har tid til at se dem i øjnene.

Kommentarer