Når skolen bliver det mest skræmmende sted på jord

hiding-1209131_1920

Skolen skal være et trygt sted for alle. Alligevel bliver der flere og flere af de børn der græder, får mavepine, hovedpine og som finder på alle mulige undskyldninger for ikke at komme i skole. Børn som har fået angst. For dem er skolen blevet det mest skræmmende sted i verden.

Jeg møder dem på gangen, med våde flakkende øjne og knyttede næver. De prøver alt hvad de kan og jeg forsøger at trøste. Trøst er bare ikke nok. Nogle gange forsøger de, at gemme sig og håber på man ikke opdager dem. Men det gør vi heldigvis, vi ser dem og ser den ægte frygt i deres øjne.  Så tilbyder vi omsorg nogle gange er de ikke engang i stand til at tage imod den omsorg vi tilbyder. Nogle gange er de ikke engang i stand til at komme i skole.  Og ja jeg ved godt der altid har været børn der ikke kunne lide at gå i skole. Men det er altså ikke det jeg taler om. Jeg taler om ægte angst.  Har man først set blikket i barnets øjne, når barnet ligner et byttedyr, der er trængt op i en krog, så går det op for en, hvor alvorligt det her er.

Der skal eksperthjælp til. Koordineret indsats, hvor alle voksne omkring barnet hjælper til og får hjulpet barnet ud af den her tilstand. Og det virker, vi kan hjælpe de her børn. Det er ikke det som er problemet. Problemet er at vi har skabt en skole og et samfund, hvor der findes børn for hvem skolen bliver det mest skræmmende sted på jord.

Jeg vil gerne være en del af symptombehandlingen og hjælpe de her børn, meget gerne. Men jeg vil meget hellere have at vi, som samfund, stopper op og arbejder med det som skaber den her sygdom.  Vi har skabt en barndom, hvor Konkurrencestaten er nået helt ned i vuggestuen. Hvor frygten for at ligge nederst i PISA undersøgelserne skubber legen ud på et sidespor. Hvor børn konstant måles på, hvad de kan og ikke på hvem de er. En barndom, hvor fritiden ikke længere er fri. Hvor leg har mindre værdi end læring. Vi har glemt Piagets ord ”gennem leg lærer børn at mestre verden”.

 

Kommentarer