Hænder for en hver pris?!

Kalenderen siger Maj 2020, solen skinner og man hører lyden af børn på legepladsen. Når man går forbi legepladsen, ser det hele ganske fornuftigt ud, der er ca. 24 vuggestuebørn og hele 10 voksne omkring dem. Man bliver helt glad og tænker, her bliver der virkelig udviklet og dannet børn, som kommer til at mestre den store verden, der venter dem forude, med bravour.

Men rent faktisk er det ikke den virkelighed der finder sted, det er rent og skær BARE pasning. Ud af de 10 voksne er der 2 uddannede pædagoger, til at varetage alle de pædagogiske opgaver, som de har uddannet sig til at udføre, plus de opgaver de bliver påduttet ovenfra. De 2 pædagoger har derfor, hver ansvaret for 12 vuggestuebørn. De skal lave diverse udviklingsplaner, forældresamtaler og meget mere, udover at planlægge pædagogiske aktiviteter, som er med til at fremme børnenes udvikling og trivsel. De har ansvaret for at se det enkelte barns behov og udviklingspotientiale.

Hvis fremtiden ser sådan ud, forsvinder det gode pædagogiske arbejde, og til trods for flere hænder, bliver det nu først og fremmeste bare et pasningstilbud og intet andet. Folks påstande om at ALLE, kan da bare passe børn, kommer til at gå i opfyldelse. Pædagoguddannelsen bliver for alvor gjort til en andenrangs (hvis ikke lavere) job.

Vi vil ikke bare have flere hænder ud i institutionerne, vi vil også have kvalitet. Hvordan skal man som pædagog kunne leve op til sin uddannelse, samt alle de krav der bliver stillet, hvis man ikke har faglig kompetente sparringspartner? Hvordan skal man se det enkelte barn? Hvordan ville du have det som forældre, hvis pædagogerne i dit barns institution, skulle sparre med en hvilken som helst bedstemor? Hvordan ville du have det, hvis dit barn ikke fik mulighed for at udvikle sig i sin institution? Hvordan vil fremtiden se ud, hvis børnene ikke har fået den omsorg og udvikling, som de har haft brug for? -Stakkels børn!!

Kommentarer