Pædagoger bliver mellemmænd

Fra “Børn og Unge” – Interview fra tema “skilsmisseramt”

17. marts 2016.

Rekord mange par bliver skilt og børn kommer i klemme mellem stridende forældre. Det giver pædagogerne et stort arbejde med at balancere i rollen som mellemmænd og med at sørge for et helle for barnet i institutionen.

Af Marie Bille

2014 var foreløbig rekordår for skilsmisser med 19.435 ægtepar, der sagde farvel til hinanden. Det betyder, at  26.000 børn mere lever i brudte familier.

De mange skilsmissebørn giver fast arbejde til pædagogerne. For det første er pædagogen i vuggestuen, børnehaven eller SFO’en ofte nøgleperson i den sorgproces, skilsmissebørn gennemlever, og skal kunne rumme barnets sorg og vrede. For det andet må pædagoger balancere i rollen som mellemmænd i konflikter mellem stridende forældre.

Det oplever Trine Boel Nielsen, pædagogisk leder i Børnehuset Hyrdebakken og flere andre pædagoger, Børn&Unge har talt med til tema om skilsmissebørn.

De siger, at forældresamarbejdet er sværest at tackle med familier i opbrud. Den oplevelse underbygges af en undersøgelse fra Børns Vilkår, som viser, at 74 procent af lærerne og pædagogerne efterlyser metoder til at håndtere forældresamarbejdet i forbindelse med skilsmisser.

»Det sværeste er klart, hvis forældrene er på kant med hinanden, så det bliver sådan et totalt krampagtigt forhold, hvor kommunikationen mellem dem og om hinanden kun er negativ. Man kan høre på børnene, at den måde, mor bliver omtalt på hjemme hos far, ikke er helt god – og omvendt,« fortæller Sanne Stenholt, teamleder og pædagog i Svaneparkens Børnehus i Ikast.

Hun oplever, at forældrene ønsker, at pædagogerne tager parti for den ene eller for den anden. Men det kan de jo ikke. Pædagogers fokus er udelukkende på barnets trivsel, og forældrene skal have at vide, at pædagogerne er neutrale.

Et helle i børnehaven
I undersøgelsen fra Børns Vilkår svarer 64 procent af de adspurgte pædagoger og lærere, at de oplever børn, der mistrives på grund af forældrenes skilsmisse. Ifølge Bente Boserup fra Børns Vilkår er mange pædagoger bange for at gøre noget forkert og optrappe konflikten.

»Jeg plejer at sige til pædagogerne, at de skal holde med barnet, så barnet kan få et helle i daginstitutionen. Her behøver barnet ikke at være bange for, at nogle voksne bliver kede af det. Her er voksne, som de bare kan sige det til, og som kan bringe videre til forældrene, at barnet er utrygt og ked af det, og at det må de prøve at huske midt i balladen,« siger hun.

Tolk på balancegang
Trine Boel Nielsen har ofte prøvet, at skulle balancere mellem to uenige forældre om deres forhold til barnet. Den største udfordring er at vurdere, hvor langt hendes opgave som pædagog rækker.

»Nogle gange kommer man til at skulle hjælpe forældrene med at forstå hinanden, så man kommer til at fungere som en slags tolk,« siger hun.

Trine Boel Nielsen mener, at hun godt kan være tolk, hvis tilliden er der. Men i det mindste kan hun hjælpe med ideer til, hvordan forældrene kan forbedre kommunikationen om barnet. Hun vil godt coache forældrene et stykke af vejen, men det er en balancegang, om hun i stedet skal sende dem videre til en terapeut.

Grænser for mæglerrollen
Da Trine Boel Nielsen en morgen blev mødt af en far, der sagde, at hvis mor kom og hentede deres søn i løbet af formiddagen, ’Så skal I ringe til mig, for så skal jeg den ondelynemig komme og tage affære’, måtte hun lige tænke sig lidt om.

»Jeg valgte at komme faren i møde, og lovede at ringe, men sagde også, at jeg ikke kunne gøre noget, fordi der er fælles forældremyndighed, og at jeg ville fortælle moren, at jeg ringede til ham. Jeg gjorde ham klart, at jeg ikke ville være bussemand, og at de var nødt til at få snakket med hinanden, for det er ikke mig, der skal være deres mellemmand.«

Faren faldt ned og sagde, at han godt kunne se, at Trine Boel Nielsen havde ret.

Læs mere om børn, pædagoger og skilsmisser i temaet i nr. 5/2016

Senere i marts 2016 kommer de helt nye tal for antallet af skilsmisser i 2015. De kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside