Børn svigtes, vi må i gang!

Hos en legetøjsproducent har en medarbejder, på grund af et traume fra sin barndom, fået en fobi mod farven rød. Derfor forbigår han de røde klodser, når han står ved samlebåndet og putter byggeklodser i æsker. I en legetøjsbutik klager flere kunder med god grund over, at der mangler røde klodser i en æske med blandede byggeklodser. Der gribes straks til handling – fejlen skal rettes.

Måske bliver medarbejderen fyret, måske får han hjælp, så han overvinder sin fobi – uanset hvad bliver der rettet op, så der fremover er røde klodser i æsken.

Så enkelt er det ikke, når vi taler om børn. Jeg går ud fra at langt de fleste mennesker, ved deres fulde fem, mener, at børn er vigtigere end æsker med klodser. Børn er ikke et produkt! Nej, netop derfor er det skræmmende og beskæmmende, hvor mange børn, der i dagens Danmark er smækfulde af ”fejl” – fordi de ansvarlige for børnenes trivsel svigter.

”Hvorfor er du ikke færdig med siden endnu Ole”? Spørger Carl. Midt i dansktimen rejser Ole sig pludselig op og slår en knytnæve ind i ryggen på Carl. På et splitsekund er alt et virvar af snot, gråd og slag. ”Stop, stop, stop”, råber læreren og tager fat i Ole og holder ham fast. Oles brystkasse hæves og sænkes i hastigt tempo. Sådan er det altid med Ole!

Inklusion er en af Folkeskolens allerstørste udfordringer. Folkeskolen er under pres. Hvad er egentlig grunden til, at så mange børn mistrives og har en adfærd, der umuliggør at gennemføre undervisningen? Problematikken skal naturligvis ses i en helhed. Ja, men den onde cirkel skal brydes. Vi må finde et sted at starte. Fokus på praksis. Jeg foreslår, vi starter med Motorikken!

Vanvittigt mange børn i dag har sansemotoriske udfordringer. Motorikken er for et barn, hvad rødderne er for et træ! Hvad sker der med et træ uden rødder, når det blæser? Oles sansemotoriske udfordringer kan spores helt tilbage, til da han var spæd. Populært sag, mangler han en klods i sin æske.  Der skal arbejdes med det, så han kan indhente det forsømte. Det er nødvendigt – ellers vil hans øvrige udvikling stå på et alt for usikkert fundament, som et træ uden rødder. Hans aggressive adfærd er et symptom herpå.

Hvordan kan vi hjælpe ham og andre børn i samme situation?

Svaret ligger ligefor. Der skal arbejdes systematisk med Oles motorik. Systematik er nødvendigt, fordi det ikke længere ligger naturligt i vores samfund at bevæge sig. Men hvorfor bevæger vi os så ikke bare noget mere, og er det ikke forældrenes ansvar? Jo, men rigtig mange forældre er simpelthen ikke klar over, hvor vigtigt det er at barnet udfordres motorisk, og de ved slet ikke hvordan. Mange kender f.eks. ikke konsekvensen af at børn i de første mdr. ofte fragtes rundt i en autostol, fastspændt, uden bevægelsesmuligheder. Behandlingen er enkelt – ud af autostolen, ned på gulvet og helst på maven!

Det efterlader fagpersoner f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer og lærere i en altafgørende hovedrolle. Vi ved det godt, vi har en stor viden om, hvordan motorik spiller ind i forhold til det enkelte barns udvikling. Derfor har vi et stort ansvar for at sætte det pædagogisk motoriske arbejde i system i daginstitutionerne og for at fortælle forældrene om, hvordan de kan arbejde med det derhjemme –  særligt når det gælder de udsatte børn.

Men hvorfor arbejdede Oles daginstitution ikke systematisk med børns sansemotorik? Måske manglende viden om hvordan? Eller måske ved de godt hvordan, men med Ole er det svært. Ole reagerer jo så voldsomt, når han skal noget, han ikke vil! Han gør noget ved de pædagoger, der skal hjælpe ham – nogle er endda bange for ham. Undskyld mig, men det er bare ikke en gyldig grund. Vi skriver 2016 – sæt i gang!

Dagtilbudsledere og pædagogfaglige ledere – tag ansvar, smøg ærmerne op! Det er jer, der er garanter for implementeringen! Politikere. Vi skal prioritere børnene – så kom nu med den røvfuld økonomiske ressourcer.  I må lovgive i forhold til praksisnær ledelse og ”udlæring” (at vi rent faktisk får brugt den viden, vi allerede har til rådighed) og stille krav til kommunerne om at fjerne tåbelige sagsgange.

Forældre, I må vågne op og give lyd – det er jeres børn det gælder!

 

Kommentarer