Ejerskab/Skabsejer

Ejerskab/skabsejer… Lad os lege og smage på ordene..
Det er jo det vi skal i 2012. Have fokus på sproget.
Så kan vi i faget tænke at; ”har vi da ikke altid det?” ”Hvad tror de egentlig vi laver med børnene?
Forestiller man sig at vi, når de nye treårige starter, helt overser det helt åbenlyse udviklingspunkt der hedder sproglig kompetence? En kompetence der er essentiel for at kunne begå sig ligeværdigt i de relationer, som man langsomt skal lære at opbygge, når man er tre år.” Vi taler om en kompetence, der udvikles gennem hele ens børnehavetid OG hele ens skoletid OG det meste af voksenlivet…
Jeg er stadig selv i fuld gang med at opdage, hvad man kan bruge og misbruge sproget til i alle sammenhænge. Og hvad der kommer ud af, ikke at bruge det!
Sproget er blot et af mange fokuspunkter for 2012, som er bestemt ”ovenfra! Inklusion et andet og et helt kapitel for sig, og der er flere. Men det er ikke min pointe at pege på hvad vi belastes af i vores job som pædagoger sammen med børn i deres travleste udviklingstid. Min pointe peger mere hen imod ansvar og ejerskab for den opgave man besidder. Som pædagog og som ansat i en højere stilling med interesse og ansvar for det pædagogfaglige felt.

• ”Det skal være Sjovt at gå på arbejde”
• ”Vi forenkler det komplicerede”
• ”Dialog er en forudsætning for at lykkedes”
• ”Vi tager lederskabet på os.”

Dette er de 4 ledelsesværdier i Faaborg-Midtfyn Kommune. Nedskrevet for ganske nylig. (2010)

På min arbejdsplads har det været en uskrevet leveregel siden institutionens oprindelse. Det er som taget ud af institutionens værdigrundlag og faktisk også mit eget personlige værdisæt. Et værdisæt der lægger op til at vi skal respektere og lytte til hinanden, huske at have det sjovt, fordi det er i en sjov og glædesfyldt hverdag man trives bedst.

For mig er det en leg at opfylde dette værdisæt, fordi min ledelse efterlever det efter bedste evne. Efter bedste evne. .ja, for jeg er ikke sikker på, at min ledelses ledelse gør det så enkelt og sjovt at efterleve.

Det kræver ustyrlig dygtig ledelse at servere de krav der stilles fra kommune og stat, for sine medarbejdere (os), på en måde så vi ikke taber pusten. Heldigvis har jeg en super dygtig og kompetent ledelse i min institution! Det er aldrig så sjovt at lege, når der er én der vil bestemme hvad der er sjovt. Det er her, dialogen kommer ind i billedet som en vigtig del af værdisættet.
Jeg har ikke tabt pusten. Jeg bliver dagligt inspireret af mit job og mine kolleger. Jeg føler mig selv ansvarlig, for at tage ejerskab for mit arbejde, for at finde projekter at glæde mig over sammen med børnene og mine kolleger. Jeg vil VÆLGE at have det sjovt, jeg vil VÆLGE ikke at lade nogen tage pusten fra mig. Det tror jeg, at vi alle sammen kan gøre, ved at tage lidt mere ejerskab for det vi allerede har og det vi allerede kan.

For vi HAR og KAN en masse i form af vores faglighed, som allerede lever op til de krav der stilles fra kommune og stat. Vi skal bare fortælle dem det!

– Om det skal være på de skemaer, som lægmænd sidder og udarbejder, eller om vi, som de vidende indenfor feltet, selv former måden at dokumentere på, burde ikke komme sig så nøje.. Jeg håber, og nu nærmer vi os pointen, at der rundt om i kommunerne bliver lyttet og læst om den faglighed vi fortæller om, selvom vi skulle vælge en anden form, der kunne give os mere mening med at dokumentere og mere tid og glæde til børnene.

Kunne vi tage den snak med vores respektive kommuner, når der dumper endnu et skema ud af printeren, som ikke inspirerer os eller får os til at reflektere yderligere over vores praksis? Det vælger jeg at tro på.

Jeg forstår godt at kommunen er nødt til at vide hvordan vi arbejder. De er ansvarlige for den kvalitet der ydes i institutionerne. Og når man ikke ved noget, er man nødt til at stille de spørgsmål der skal til, for at forstå en given sag. Men jeg ser også godt at presset på os øges, når vi skal acceptere al den intetsigende skriftlighed der kræves rundt omkring.

Lad os tage ejerskabet på os og acceptere at der bliver spurgt til vores praksis. En stor del af vores faglighed, mener jeg, skal bestå i at vi kan redegøre for den.

Lad os tage ejerskabet på os og lægge op til at formen er fri, så længe der formidles den viden der er brug for, for at alle kan tage deres ansvar på sig!