”Alle skal blive så dygtige som de kan” – også pædagogerne?

Klokken er 6.40 solen skinner dejligt fra en skyfri blå himmel. De første børn er glade og fulde af forventning på vej ind i børnehaven sammen med deres forældre. Min kollega og jeg har dækket det hyggelige morgenbord og tager imod børnene og deres forældre med varme og åbne arme.

 

Telefonen ringer, nu for anden gang den morgen, det er endnu en af vores kollegaer som melder sig syg. Hun giver udtryk for, hvor inderligt ked af det hun er, ked af at hun desværre bliver nødt til at melde sig syg. Jeg siger til hende, at det skal hun overhovedet ikke tænke på og ønsker hende god bedring, selv om jeg ved, institutionen ikke har økonomi til at bestille vikar.

 

Jeg ved, at den planlagte tur i skoven med madpakker, forstørrelsesglas, små plastikakvarier til indsamling af insekter og fryseposer til indsamling af ”Alt godt fra skovbunden” bliver aflyst. Jeg ser de skuffede børn og kollegaer foran mig og tænker: ”Ej hvor er det ærgerligt – vi havde faktisk for en sjælden gangs skyld haft mulighed for at planlægge denne skovtur ud fra vores Læreplaner. Hvilket vi i hverdagen sjældent har mulighed for. Vi havde nøje overvejet, hvad vi skulle lave i skoven, og hvorfor vi skulle tilbyde børnene netop disse pædagogiske aktiviteter for at give dem mulighed for at udvikle sig og blive så dygtige, som de kan.

 

Vi pædagoger kunne bare SÅ meget mere, hvis vi fik mulighed for det. Hvis vi havde TID – og mulighed for bla. at kunne tage på den planlagte skovtur på trods af sygdom i personalegruppen, tid til at planlægge mange flere pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i vores Læreplaner og det enkelt barns trivsel, udvikling og læring.

 

Det handler i den grad om, at vi pædagoger gerne vil have mulighed for at blive så dygtige, som vi kan. Vi kan så meget mere end det, vi har tid til i dag. Vi bliver dagligt tvunget til, pga. de meget lave grundnormeringer og økonomiske begrænsninger, konstant at vælge pædagogiske aktiviteter fra. Værdifulde aktiviteter for børnenes trivsel, udvikling og læring lige nu og her – som i den grad vil kunne være med til at gøre dem mest muligt rustet til livet i uddannelsessystemet. Rustet til at få mulighed for, senere i livet, at blive en glad og tilfreds medarbejder og en effektiv arbejdskraft for danske virksomheder.

 

Jeg drømmer på børnenes og samfundets vegne om, at vi pædagoger fik mulighed for at planlægge, dokumentere og evaluere vores pædagogiske arbejde, så vi kan blive endnu dygtigere, samtidigt med at vi fik tid nok til at være de rollemodeller for børnene i fællesskabet, som efter min mening er en nødvendighed for at underbygge forældrenes opdragelse. Så vi i fællesskab kan give børnene de bedste forudsætninger for at blive livsduelige.

Hilsen Dorrit Knudsen

Kommentarer